Komprimerede filer optager mindre lagerplads og kan overføres hurtigere til andre computere end ikke-komprimerede filer. Du kan arbejde med komprimerede filer og mapper på samme måde, som du arbejder med ikke-komprimerede filer og mapper. Du kan også kombinere flere filer i én enkelt komprimeret mappe for således at gøre det nemmere at dele en gruppe filer, fordi du kun behøver at vedhæfte én mappe til en e‑mail i stedet for flere filer.

Vis alle

Sådan komprimeres en fil eller mappe

  1. Find den fil eller mappe, du vil komprimere.

  2. Højreklik på filen eller mappen, peg på Send til, og klik derefter på ZIP-komprimeret mappe.

    Der oprettes en ny komprimeret mappe. Hvis du vil omdøbe den, skal du højreklikke på mappen, klikke på Omdøb, og derefter skrive det nye navn.

Sådan pakkes filer eller mapper ud fra en komprimeret mappe

  1. Find den komprimerede mappe, du vil udpakke filer eller mapper fra.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Dobbeltklik på den komprimerede mappe for at åbne den, når du vil udpakke en enkelt fil eller mappe. Træk derefter filen eller mappen fra den komprimerede mappe til en ny placering.

    • Hvis du vil udpakke hele indholdet af den komprimerede mappe, skal du højreklikke på mappen, klikke på Udpak alle og derefter følge instruktionerne.

Bemærkninger

  • Hvis du føjer krypterede filer til en komprimeret mappe, dekrypteres filerne, når de pakkes ud. Det kan resultere i utilsigtet afsløring af personlige eller følsomme oplysninger. Du bør derfor undgå at komprimere krypterede filer.

  • Visse filtyper, f.eks. JPEG-billeder, er stærkt komprimerede i forvejen. Hvis du komprimerer flere JPEG-billeder i en mappe, vil mappens samlede størrelse være omtrent den samme som den oprindelige samling billeder, fordi JPEG-filformatet er komprimeret fra begyndelsen. Hvis du vil gøre billeder mindre eller sende dem i en e‑mail, kan du finde yderligere oplysninger under Sende billeder eller videoer i e‑mail.

  • Hvis du allerede har oprettet en komprimeret mappe, og du vil føje en ny fil eller mappe til den, skal du trække de filer, du vil føje til den komprimerede mappe.