Forhindring af datakørsel: ofte stillede spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om funktionen Forhindring af datakørsel (DEP – Data Execution Prevention).

Vis alle

Hvad er Forhindring af datakørsel?

Forhindring af datakørsel er en sikkerhedsfunktion, der kan beskytte din computer mod virus og andre sikkerhedstrusler. Forhindring af datakørsel kan hjælpe med at beskytte computeren ved at overvåge programmer for at sikre, at de bruger systemhukommelse på en forsvarlig måde. Hvis et program forsøger at køre (også kaldet eksekvere) kode fra hukommelsen på en forkert måde, bliver programmet lukket af Forhindring af datakørsel.

Hvilke programmer overvåges af Forhindring af datakørsel?

Forhindring af datakørsel overvåger automatisk vigtige Windows-programmer og -tjenester. Du kan øge beskyttelsen ved at lade Forhindring af datakørsel overvåge alle programmer. Oplysninger om øget beskyttelse med Forhindring af datakørsel finder du under Ændre indstillinger for Forhindring af datakørsel.

Er det sikkert at køre et program igen, hvis Forhindring af datakørsel har lukket det?

Ja, men kun, hvis du lader Forhindring af datakørsel være aktiveret for programmet, så Windows kan fortsætte med at finde forsøg på at køre kode fra beskyttede hukommelsesområder og forebygge angreb.

Hvis Forhindring af datakørsel bliver ved med at lukke det samme program, er min computer så under angreb?

Hvis du benytter de anbefalede sikkerhedsindstillinger, og antivirusprogrammet ikke har fundet nogen trusler, er computeren sandsynligvis ikke under angreb. I så fald kan programmet måske ikke køre korrekt, når Forhindring af datakørsel er slået til. Søg efter en DEP-kompatibel version af programmet eller en opdatering fra softwareproducenten, før du ændrer indstillingerne for Forhindring af datakørsel.

Hvordan kan jeg undgå, at Forhindring af datakørsel lukker et program, jeg har tillid til?

Besøg softwareproducentens websted for at se, om der findes en version af programmet, som er kompatibel med Forhindring af datakørsel (DEP). Hvis udgiveren ikke har en opdateret, DEP-kompatibel version af programmet, kan du slå Forhindring af datakørsel fra for det program, der er blevet lukket. Du vil kunne bruge programmet, men det kan være sårbart over for angreb, der kan sprede sig til andre programmer og filer.

Hvis du vælger at slå Forhindring af datakørsel fra for et program, bør du jævnligt undersøge, om der er kommet en opdateret version af programmet, og slå Forhindring af datakørsel til igen, når du har opdateret programmet. Hvis du vil slå Forhindring af datakørsel fra for et program, skal du læse Ændre indstillinger for Forhindring af datakørsel.

Hvad skal jeg gøre, hvis Forhindring af datakørsel lukker et program, der er en del af Windows, f.eks. svchost.exe eller explorer.exe?

Programmerne svchost.exe og explorer.exe er en del af operativsystemet Windows. Hvis Forhindring af datakørsel lukker dem eller andre Windows-tjenester, kan det skyldes mindre programmer som f.eks. udvidelser, der er oprettet af andre softwareproducenter og kører inde i Windows. Hvis du for nylig har installeret et program, og Forhindring af datakørsel lukker Windows-baserede programmer, skal du kontakte softwareproducenten for at finde ud af, om der findes en opdateret DEP-kompatibel version, eller også skal du prøve af fjerne programmet.

Hvis indstillingerne af Forhindring af datakørsel angiver, at min computers processor ikke understøtter hardwarebaseret Forhindring af datakørsel, er jeg så alligevel beskyttet?

Ja. Forhindring af datakørsel er en softwarebaseret funktion i Windows. Nogle computerprocessorer har også hardwarebaseret Forhindring af datakørsel under forskellige navne. Disse processorer bruger hardwareteknologi til at forhindre programmer i at køre kode i beskyttede hukommelsesområder. Hvis din processor ikke understøtter hardwarebaseret Forhindring af datakørsel, bruger Windows softwarebaseret Forhindring af datakørsel til at beskytte computeren.