Demonstration: Grundlæggende sikkerhed

Billede af en filmrulle

Du kan øge beskyttelsen af din computer mod internettrusler ved at tage nogle få enkle sikkerhedsforanstaltninger. Denne demonstration introducerer Windows Sikkerhedscenter, som viser computerens sikkerhedsstatus. Du lærer også, hvordan du automatisk kan få hentet de seneste sikkerhedsopdateringer, hvordan du kan bruge Windows Firewall til at blokere skadelige programmer, og hvordan du kan bruge Windows Defender til at holde computeren fri for spyware og anden potentielt uønsket eller skadelig software.

Læse teksten

Windows giver dig flere muligheder for at beskytte din computer mod internettrusler som f.eks. hackere og virus.

For at komme til computerens sikkerhedsindstillinger skal du åbne Kontrolpanel og derefter klikke på Sikkerhed. Sikkerhedscenter er det bedste sted at begynde. Det er den hurtigste måde at tjekke computerens sikkerhedsstatus og løse sikkerhedsproblemer på.

Som du kan se, er lyset for Firewall, Automatisk opdatering og Beskyttelse mod skadelig software enten grønt, gult eller rødt. Farverne angiver sikkerhedsstatus for hvert område.

For det første er der firewallen, som er indbygget i Windows. Her kan vi se, at den allerede er aktiveret, hvilket er den anbefalede indstilling. Firewallen hjælper med at blokere potentielt skadelige programmer, som forsøger at sende eller modtage oplysninger på din computer. Du kan vælge at tillade programmer, du har tillid til.

Dernæst er der Automatisk opdatering, som henter vigtige sikkerhedsopdateringer til Windows, når du er online. Her viser Sikkerhedscenter os, at opdateringer ikke installeres automatisk. For at løse dette problem skal du klikke på denne pil og derefter klikke på Slå til nu. Når opdateringer hentes eller installeres, vises dette ikon på proceslinjen. Du kan klikke på ikonet for at få flere oplysninger om opdateringen.

Beskyttelse mod skadelig software holder øje med status på de værktøjer, som hjælper dig med at beskytte din computer mod skadelig software.

Området Virusbeskyttelse viser, om computeren kører et antivirusprogram. Du kan klikke på denne knap for at lære mere om antivirusprogrammer og for at købe et antivirusprogram online. Når du har installeret et antivirusprogram, vises programmets status her.

Endelig er der området Spywarebeskyttelse. Her kan vi se, at Windows Defender er slået til. Dette værktøj søger automatisk efter spyware og andre former for potentielt uønsket software og fjerner den.

Har du bemærket, at alle lys er grønne nu? Det betyder, at alle disse værktøjer er slået til og hjælper med at beskytte din computer.

Det var det … nu ved du, hvordan du kan tjekke nogle få sikkerhedsindstillinger og dermed beskytte din computer og vigtige data.