Demonstration: Nyheder på Windows-skrivebordet og i menuen Start

Billede af en filmrulle

Se denne demonstration for at oplysninger om nyheder i menuen Start og skrivebordsfunktionerne i Windows Vista, herunder Windows Windows Aero og Windows Sidepanel.

Læse teksten

Windows Vista -skrivebordet introducerer en række effektive funktioner, lige fra menuen Start, som er blevet forbedret, til Windows Sidepanel og det nye udseende i Windows Aero, så du kan arbejde mere effektivt.

Knappen Start har fået nyt udseende, og menuen Start fungerer anderledes end i tidligere versioner af Windows.

For eksempel bliver den forbedrede menu Alle programmer nu åbnet inden i menuen Start i stedet for åbne en ny menu.

Du kan åbne alle programmer og mapper med et enkelt klik.

For at lukke menuen Alle programmer skal du klikke her.

Den hurtigste måde at finde programmer på er ved at bruge det nye søgefelt i menuen Start.

Begynd at skrive, og resultaterne vises.

De effektive søgefunktioner i menuen Start kan bruges til mere end at finde programmer. Du kan bruge søgefeltet til at finde stort set alting på computeren, herunder dokumenter, e-mails og andre vigtige filer.

Klik på det program eller den fil, du vil åbne.

Du har sikkert bemærket vinduesrammernes gennemsigtige glasdesign. Det er en del af Windows Aero, der er den visuelle del af Windows Vista. Her er nogle andre nøglefunktioner i Windows Aero:

  • Eksempelvisning for knapper på proceslinjen viser et lille billede af det vindue, som svarer til knappen på proceslinjen. Eksempelvisningen kan ses, når du peger på en knap på proceslinjen, og er nyttig, hvis du ikke kan identificere et vindue ud fra titlen alene.

  • Windows Flip viser eksempelvinduer, når du holder ALT-tasten nede og trykker på TAB. Tryk på TAB gentagne gange for at gå gennem vinduerne. Slip ALT-tasten, når du har valgt det vindue, som du vil åbne.

  • Og hvad der er endnu bedre – Windows Flip 3D viser de åbne vinduer i 3D-grupper, hvis du holder Windows-tasten nede og trykker på TAB. Tryk på TAB gentagne gange for at rulle gennem vinduerne. Hvis du vil vælge et vindue, skal du rykke det frem forrest i stakken og slippe Windows-tasten.

  • Du kan også åbne Flip 3D ved at klikke på knappen Skift mellem vinduer på proceslinjen. Brug hjulet på musen til at rulle gennem vinduerne, og klik på det vindue, som du vil åbne.

Bemærk, at Windows Flip 3D, eksempelvisninger på proceslinjen og andre Windows Aero-funktioner muligvis ikke er tilgængelige, hvis din hardware ikke kan køre Aero, eller hvis systemadministratoren har deaktiveret denne funktion.

En anden ny funktion er Windows Sidepanel, som du kan bruge til at organisere og få let adgang til de oplysninger, som du har mest brug for, uden at det skaber rod i dit arbejdsområde.

De ting, du kan se i Sidepanel, f.eks. uret, er brugerdefinerbare programmer, som kaldes gadgets.

Du kan føje nye gadgets til Sidepanel ved at klikke her. Dobbeltklik på den gadget, du vil tilføje... sådan her.

Via dette link kan du hente flere gadgets på nettet.

Hvis du vil ændre indstillingerne for en gadget, skal du pege på den og klikke på denne knap.

Du kan også tilpasse den måde, som Sidepanel fungerer på.

Når du har andre vinduer åbne, dækker de som standard for Sidepanel. Det kan måske være nyttigt for dig i stedet at få Sidepanel vist oven på de åbne vinduer, når du arbejder.

Det kan du få ved at højreklikke på Sidepanel, åbne Egenskaber for Windows Sidepanel og markere det afkrydsningsfelt, der angiver, om Sidepanel altid skal vises oven på de andre vinduer.

Når du herefter maksimerer et vindue, vil Sidepanel fortsat være synligt.

Lad os til sidst se på nogle af de nye muligheder, du har, når du er klar til at afslutte din arbejdssession.

Åbn menuen Start for at få adgang til tænd/sluk-knappen og knappen Lås.

Du kan låse computeren med knappen Lås. Når computeren er låst, kan den ikke bruges, før du låser den op med din adgangskode.

I stedet for at lukke computeren, når du er færdig med dit arbejde, er det en god ide at bruge tænd/sluk-knappen. Når du klikker på tænd/sluk-knappen, gemmes arbejdssessionen, og computeren sættes derefter i slumretilstand, så du hurtigt kan genoptage arbejdet.

Vær ikke bekymret, hvis du bruger en bærbar pc. Brug af tænd/sluk-knappen dræner ikke batteriet. Når den bærbare pc har slumret i nogle timer, gemmes arbejdet automatisk på harddisken, og pc'en slukkes derefter helt.

Tryk blot på tænd/sluk-knappen på computeren for at vække computeren, så du kan arbejde videre.

Nu, hvor du kender de grundlæggende funktioner, kan du begynde at udforske, hvordan den nye menu Start og de nye skrivebordsfunktioner kan lette dit arbejde.