I Windows er der adskillige måder at søge efter filer og mapper på. Ingen af metoderne er den bedste, du kan bruge forskellige metoder i forskellige situationer.

Vis alle

Sådan søger du efter en fil eller mappe, når du ved, hvor du skal begynde at søge

Når du søger efter en fil, ved du sandsynligvis ofte, at den er gemt et eller andet sted i en bestemt mappe, f.eks. Dokumenter eller Billeder. Når du rent faktisk vil finde den ønskede fil, kan det desværre betyde, at du skal gennemse hundredvis af filer og undermapper. Brug søgefeltet for at spare tid og arbejdsindsats.

Billede af boksen Søg
Søgefeltet

Søgefeltet er placeret øverst i alle mapper samt nederst på menuen Start. Søgefeltet filtrerer den aktuelle visning på basis af den tekst, du skriver. Søgningen er baseret på tekst i filnavnet og i selve filen, mærker og andre egenskaber. Der søges både den aktuelle mappe og alle dens undermapper.

Sådan søger du efter en fil eller en mappe via søgefeltet:

  • Skriv et ord eller en del af et ord i søgefeltet.

    Efterhånden som du skriver i søgefeltet, filtreres indholdet af mappen for at afspejle hvert tegn, du skriver. Når du ser den ønskede fil, kan du holde op med at skrive. Du behøver ikke at trykke på ENTER, fordi søgningen foretages automatisk.

Antag, at du f.eks. starter med en mappe, der ser sådan ud:

Billede af en mappes indhold før indtastning i søgeboksen
Mappeindhold inden du skriver i søgefeltet

Hvis du nu vil søge efter dine fakturafiler, så skriver du "faktura" i søgefeltet. Efterhånden som du skriver, filtreres visningen automatisk, og du får vist noget i denne retning:

Billede af en mappes indhold, hvor "invoice" er angivet i søgeboksen
Mappeindhold efter du har skrevet "faktura" i søgefeltet

Yderligere oplysninger om brugen af søgefeltet finder du under Tip om søgning efter filer.

Sådan finder du en fil eller en mappe vha. mappen Søg:

Det er en god ide at vælge mappen Søg, når:

  • du ikke ved, hvor en fil eller mappe er placeret

  • du vil have, at søgeresultaterne omfatter filer fra mere end én mappe, f.eks. Billeder og Musik

  • du vil søge ved at bruge mere end et enkelt filnavn eller en enkelt filegenskab.

Som standard er denne søgning baseret på et sæt placeringer, der kaldes Indekserede placeringer. De dækker alle mapper i din personlige mappe (herunder Dokumenter, Billeder, Musik, Skrivebord og andre almindelige placeringer), e‑mail og offlinefiler. Hvis du ofte gemmer filer på forskellige steder, kan du føje disse placeringer til de indekserede placeringer. Yderligere oplysninger finder du under Forbedre Windows-søgninger vha. indekset: ofte stillede spørgsmål.

  1. Åbn Search ved at trykke på Windows-logotasten Billede af Windows-logotasten +F.

  2. Skriv et ord eller en del af et ord i søgefeltet.

    Efterhånden som du skriver, vises filer fra mange forskellige placeringer på computeren, som svarer til søgeteksten.

  3. Gør nu et af følgende i søgeruden:

    • Klik på en af de tilgængelige filtreringsknapper for kun at få vist en bestemt slags filer, f.eks. E‑mail, Dokumenter, Billeder eller Musik.

    • Klik på knappen Avanceret søgning Billede af knappen Avanceret søgning for at få vist flere filtre. Du kan opbygge en mere avanceret søgning ved at indtaste oplysninger i en af listerne. Klik derefter på knappen Søg.
    • Klik på et element i listen Placering for at vælge et andet sæt placeringer til søgningen. Standardsøgningen er på indekserede placeringer, men du kan vælge at søge på hele harddisken eller en anden placering.

Yderligere oplysninger om oprettelse af en søgning vha. mappen Søg finder du under Tip om søgning efter filer.

Tip!

  • Standardsøgningen på indekserede placeringer er sædvanligvis den bedste søgemetode. Fordi placeringerne er indekserede, går søgningen meget hurtigt, og den omfatter alle de mest almindelige steder, hvor der er gemt filer.

  • Du kan bruge den placering, der hedder Overalt, til at udføre en grundig søgning på hele computeren. Når du søger overalt, får du hurtigt resultater fra de indekserede placeringer, og derefter vil resultater fra ikke-indekserede placeringer langsomt blive vist, efterhånden som resten af computeren gennemsøges.

Sådan finder du et program eller en fil via menuen Start

Du kan bruge søgefeltet på menuen Start til at finde programmer og filer, der er placeret hvor som helst inden for de indekserede placeringer (herunder din personlige mappe, e‑mail og offlinefiler), samt websteder, der er gemt i browseroversigten.

Billede af søgeboksen i menuen Start
Søgefeltet på menuen Start

Sådan finder du et program eller en fil via menuen Start:

  • Skriv et ord eller en del af et ord i søgefeltet på menuen Start.

    Efterhånden som du skriver, vises elementer, der svarer til din søgetekst, på startmenuen. Søgningen er baseret på tekst i filnavnet, tekst i selve filen, mærker og andre egenskaber. Du behøver ikke at trykke på ENTER, fordi søgningen foretages automatisk.