Importere filer til Windows Movie Maker: ofte stillede spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål til import af filer.

Vis alle

Hvad betyder import af filer?

Import af filer betyder, at digitale mediefiler placeres i Windows Movie Maker, så du kan arbejde med dem i forskellige projekter.

Hvorfor vil jeg importere filer til Windows Movie Maker?

Du skal importere video-, lyd- eller billedfiler til Windows Movie Maker, inden du kan bruge dem i dine projekter. I et projekt kan du vælge, arrangere og redigere klip, overgange og effekter, indtil du har alt, hvad du skal bruge for at tilpasse din udgivne film.

Det er vigtigt at bemærke, at Windows Movie Maker ikke gemmer en rigtig kopi af kildefilerne. I stedet for oprettes der en reference til den originale kildefil, og den vises i Windows Movie Maker som et klip. Så alle redigeringer, som du foretager i Windows Movie Maker, har ingen effekt på originalkildefilen. Du kan redigere lydklip, videoklip eller billeder i Windows Movie Maker og være sikker på, at de originale lyd-, video- eller billedkildefiler forbliver uændrede.

Hvad sker der, når jeg importerer filer til Windows Movie Maker?

Windows Movie Maker opretter en ny samlingsmappe og importerer det eller de endelige klip direkte i mappen. Hvis du vil importere filerne til en eksisterende samlingsmappe, skal du kontrollere, at ruden Samlinger vises, og vælge den ønskede mappe.

Hvilken slags filer kan jeg importere?

Du kan importere filer med følgende filtypenavne til Windows Movie Maker og bruge dem i projektet:

  • Videofiler: .asf, .avi, dvr-ms, .m1v, .mp2, .mp2v, .mpe, .mpeg, .mpg, .mpv2, .wm og .wmv

  • Lydfiler: .aif, .aifc, .aiff, .asf, .au, .mp2, .mp3, .mpa, .snd, .wav og .wma

  • Billedfiler: .bmp, .dib, .emf, .gif, .jfif, .jpe, .jpeg, .jpg, .png, .tif, .tiff og .wmf

Hvis du vil importere en fil til Windows Movie Maker, der har en anden filtype end dem, der vises herover, i filtypelisten, skal du vælge Alle filer. Windows Movie Maker kan importere de fleste filtyper, men ikke alle filtyper fungerer, når du prøver at bruge dem til at oprette en film.

Filer med tv-shows optaget af Microsoft (med filtypenavnet .dvr-ms), der er beskyttet ved hjælp af DRM (Digital Rights Management), kan importeres til Windows Movie Maker, hvis din computer kører Windows Vista Home Premium eller Windows Vista Ultimate.

Nogle funktioner i Windows Movie Maker, f.eks. AutoMovie, kræver, at importerede filer både har læse- og skriverettigheder.

Hvor kan jeg importere filer fra?

Du kan importere mediefiler fra enhver placering, som din computer har adgang til: din harddisk, en cd, en fælles netværksplacering eller et flytbart medie, f.eks. et USB-flashdrev.

Hvordan importerer jeg filer?

  1. Klik på Filer, og klik derefter på Importer medieelementer.

  2. Naviger til den fil, som du vil importere, og klik derefter på Importer.

Tip!

  • Du kan importere flere filer på en gang. Til sammenhængende filer skal du klikke på den første fil på listen, trykke på SKIFT-tasten og holde den nede og derefter klikke på den sidste fil på listen. Til filer, der ikke er sammenhængende, skal du trykke på CTRL-tasten og holde den nede og derefter klikke på de filer, som du vil importere.