Denne artikel indeholder oplysninger, du kan bruge til at administrere opdateringer på tværs af et netværk og til at søge efter de rette opdateringer til de enkelte computere på et netværk. De enkelte computere på et netværk skal bruge opdateringer, der er udviklet til den version af Windows, der køres. En computer, der kører Windows XP, skal f.eks. ikke bruge de samme opdateringer som en computer, der kører denne version af Windows.

Opdatere computere på et hjemmenetværk

Den nemmeste måde at holde et hjemmenetværk opdateret på er at slå automatiske opdateringer i Windows til på de enkelte computere. Brug den anbefalede indstilling, så Windows jævnligt kan søge efter opdateringer og installere dem, uanset hvem der bruger computeren. Du kan finde flere oplysninger under Om automatisk opdatering i Windows.

Administrere opdateringer til computere i et kontornetværk

Hvis du er systemadministrator for et netværk, kan du bruge disse indstillinger til at holde alle computere på netværket opdateret.

  • Kontroller, at automatiske opdateringer i Windows er angivet til den indstilling, som alle computere på netværket skal bruge. Hvis du vil administrere indstillingen for automatiske opdateringer i Windows for de enkelte computere, kan du bruge indstillinger for Gruppepolitik for Windows Update-tjenesten.

  • Hvis du vil søge efter opdateringer til flere versioner af Windows, skal du søge i Windows Update-kataloget online.

  • Du kan finde flere oplysninger om opdatering af Windows-operativsystemer og andre Microsoft-produkter, der kører inden for virksomhedens firewall, ved at besøge webstedet Windows Server Update Services (WSUS). Denne tjeneste hjælper administratorer med at definere, hvilke systemer der skal bruge de forskellige opdateringer, definere brugerinput under opdateringer, planlægge hyppigheden og prioriteringen af opdateringer m.m.