Få mere at vide om, hvordan du installerer Windows Vista Service Pack 2 (SP2)

Windows Vista Service Pack 2 (SP2) omfatter understøttelse af nye typer hardware og nye hardwarestandarder og indeholder også alle de opdateringer, der er blevet udsendt siden SP1. Du kan finde flere oplysninger under Hvad indeholder Windows Vista Service Pack 2 (SP2).

Sådan får du SP2

Den anbefalede (og nemmeste) måde at installere SP2 på er at aktivere automatisk opdatering i Windows Update i Kontrolpanel og vente på, at Windows Vista giver dig besked om, at SP2 er klar til at blive installeret. Du skal blot klikke et par gange for at starte installationen, hvorefter resten af processen forløber automatisk.

For at kunne installere SP2, skal du først have Windows Vista Service Pack 1 installeret. Du kan finde flere oplysninger under Få mere at vide om, hvordan Windows Vista Service Pack 1 (SP1) installeres.

Sådan undersøger du, om SP2 allerede er installeret

  • Klik på knappen StartBillede af knappen Start, højreklik på Denne computer, og klik derefter på Egenskaber.

    Hvis Service Pack 2 er anført i afsnittet Windows-udgave, er SP2 allerede installeret på computeren, og du behøver ikke at følge nedenstående anvisninger.

Vis alle

Før du begynder

Før du installerer SP2, anbefaler vi, at du gør følgende:

  • Log på computeren med en administratorkonto, sørg for, at alle andre brugere er logget af computeren og luk alle åbne programmer.

  • Sikkerhedskopiér dine vigtige filer til en ekstern placering; f.eks. en ekstern harddisk, dvd eller cd eller et USB-flashdrev. Du kan finde flere oplysninger ved at søge efter "sikkerhedskopiering" i Windows Hjælp og support.

  • Hvis du bruger en bærbar computer, skal den være sluttet til en stikkontakt, og du må ikke afbryde eller genstarte computeren under installationen.

  • Opdater enhedsdriverne, hvis der er behov for det. Det kan du gøre ved at bruge Windows Update eller ved at gå til enhedsproducentens websted. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere en driver til hardware, der ikke fungerer korrekt.

  • Hvis der er tilsluttet en UPS-nødstrømforsyning til computeren, skal du fjerne det serielle tilslutningskabel, inden du installerer SP2. Ved installationen søges der automatisk efter enheder, der er tilsluttet serielle porte, og UPS-udstyr kan skabe problemer for registreringsprocessen. Det er ok, at computeren forbliver tilsluttet strømforsyning fra en UPS.

  • Noget antivirus-software kan forhindre, at SP2 bliver installeret, eller det kan gøre installationen langsommere. Du kan prøve at deaktivere antivirus-softwaren midlertidigt. Hvis du gør det, skal du være opmærksom på de risici, det medfører, og sørge for at aktivere den, når servicepakken er installeret.

  • Kontroller, at du har tilstrækkeligt med ledig diskplads til at installere SP2 (det meste af denne plads bliver imidlertid ledig igen efter installationen). Hvis du har brug for at skabe ledig diskplads, skal du se under Strategier til frigørelse af disklads.

    Installationsmetode Omtrentligt krav til ledig diskplads
    Installationsmetode

    Windows Update

    Omtrentligt krav til ledig diskplads
    • x86-baseret: 684 MB

    • x64-baseret: 863 MB

    Installationsmetode

    Overførsel af SP2 fra Microsofts websted

    Omtrentligt krav til ledig diskplads
    • x86-baseret: 1,8 GB til 3 GB

    • x64-baseret: 3,2 GB til 5 GB

    Installationsmetode

    Integreret installation for virksomheder og it-teknikere

    Omtrentligt krav til ledig diskplads
    • x86-baseret: 10 GB

    • x64-baseret: 13 GB

Installation af SP2 med Windows Update (anbefalet)

Hvis computeren er indstillet til automatisk at installere opdateringer, beder Windows Update dig om at installere SP2. Følg vejledningen på skærmen. Hvis du ikke bliver bedt om at installere SP2, skal du gøre følgende:

Sådan installeres SP2 med Windows Update

  1. Sørg for, at du har forbindelse til internettet.

  2. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Update.
  3. Klik på Søg efter opdateringer i venstre rude.

  4. Klik på Vis tilgængelige opdateringer. Vælg Service Pack til Microsoft‌ Windows (KB948465) på listen med opdateringer, og klik derefter på Installer. Billede af ikonet SikkerhedsskjoldHvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller om at bekræfte, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Bemærk!

    • Hvis SP2 ikke findes på listen, skal du muligvis installere nogle andre opdateringer, før du installerer SP2. Installer alle opdateringer, der er anført som Anbefales eller Vigtig, gå tilbage til siden Windows Update, og klik derefter på Søg efter opdateringer.

  5. Følg vejledningen på skærmen. Computeren genstarter muligvis flere gange under installationen.

  6. Når installationen er færdig, skal du logge på computeren ved Windows-logonprompten. Der vises muligvis en meddelelse, der angiver, om opdateringen blev gennemført.

  7. Hvis du deaktiverede din antivirus-software, skal du aktivere den igen.

Manuel installation af SP2 med Microsoft Download Center

Hvis du har problemer med at få fat i servicepakken fra Windows Update, kan du hente SP2 som en selvstændig installationspakke fra webstedet Microsoft Download Center og derefter installere SP2 manuelt.

Sådan installeres SP2 manuelt med den selvstændige installationspakke

  1. Afhængigt af, om du kører 32-bit eller 64-bit versionen af Windows Vista, skal du hente opdateringen til 32-bit versioner eller hente opdateringen til 64-bit versioner.

    • Hvis du vil undersøge, om du har 32-bit eller 64-bit versionen af Windows Vista, skal du klikke på knappen StartBillede af knappen Start, højreklikke på Denne computer og derefter klikke på Egenskaber.
  2. Hvis du vil installere SP2 med det samme, skal du klikke på Åbn eller Kør og følge vejledningen på skærmen. Hvis du vil installere SP2 senere, skal du klikke på Gem for at kopiere installationsfilen til computeren. Når du er klar til at installere servicepakken, skal du åbne den fil, som du kopierede til computeren.

  3. På siden Velkommen til Windows Vista Service Pack 2 skal du klikke på Næste.

  4. Følg vejledningen på skærmen. Computeren genstarter muligvis flere gange under installationen.

  5. Når installationen er færdig, skal du logge på computeren ved Windows-logonprompten. Der vises en meddelelse, som angiver, om opdateringen blev gennemført.

  6. Hvis du deaktiverede din antivirus-software, skal du aktivere den igen.

Manuel installation af SP2 med installations-dvd'en

Du kan bestille en dvd med SP2 fra Microsoft. Du kan finde flere oplysninger på Microsoft-webstedet.

Sådan installeres SP2 manuelt med installations-dvd'en

  1. Sæt disken i computeren med den nuværende version af Windows Vista kørende. Guiden Installation af Windows Service Pack skulle blive vist automatisk.

    Hvis vejledningen ikke vises, skal du klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Denne computer, højreklikke på drevet med installationsdisken og derefter klikke på Installer eller kør program.
  2. På siden Velkommen til Windows Vista Service Pack 2 skal du klikke på Næste.

  3. Følg vejledningen på skærmen. Computeren genstarter muligvis flere gange under installationen.

  4. Når installationen er færdig, skal du logge på computeren ved Windows-logonprompten. Der vises en meddelelse, som angiver, om opdateringen blev gennemført.

  5. Hvis du deaktiverede din antivirus-software, skal du aktivere den igen.

Fjerne SP2

Hvis du selv har installeret SP2, kan du fjerne den. Hvis computeren derimod blev leveret med SP2 installeret i forvejen (en integreret installation), kan den ikke fjernes.

Sådan fjernes SP2

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Kontrolpanel, og klik derefter på Programmer.
  2. Under Programmer og funktioner skal du klikke på Se installerede opdateringer.

  3. På siden Fjern en opdatering skal du klikke på Service Pack til MicrosoftWindows (KB948465) og derefter klikke på Fjern.

  4. Følg vejledningen på skærmen.

Hjælp til beskyttelse og til at holde computeren opdateret

Sørg for, at du benytter dig af alle de metoder, som Windows kan bruge til at gøre din computer så sikker og beskyttet som mulig:

  • Installer et antivirusprogram. Antivirusprogrammer søger efter virus, der forsøger at få adgang til e-mails, operativsystemet eller filer, og kan hjælpe med til at beskytte computeren. Gå til websiden med udbydere af Windows Security-software på Microsoft-webstedet.

  • Åbn ikke vedhæftede filer i e-mails. Mange virustyper er vedhæftet e-mails og spredes i samme øjeblik, du åbner den vedhæftede fil i e-mailen. Det er bedst ikke at åbne en vedhæftet fil, medmindre du ved, hvad det er. Microsoft Outlook og Windows Mail hjælper dig også med at blokere for vedhæftede filer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

  • Brug en firewall.‌ Windows Firewall eller et andet firewall-program kan hjælpe med at advare dig mod sikkerhedstrusler. Den kan også blokere for virus, orm og hackere, der forsøger at overføre skadelige programmer til din computer.

  • Brug den nyeste version af Internet Explorer. Internet Explorer 8 indeholder forbedringer af sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger; f.eks. SmartScreen-filter og InPrivate-browsing, som kan hjælpe med at beskytte computeren, så du kan være mere tryg, når du søger på internettet. Der er flere oplysninger på websiden om Internet Explorer på Windows-webstedet.