De fleste af de programmer, der er skrevet til Windows XP, virker også i denne version af Windows, men visse ældre programmer kører måske dårligt eller slet ikke. Hvis et program, der er skrevet til en tidligere version af Windows, ikke kører korrekt, skal du bruge guiden Programkompatibilitet til at ændre kompatibilitetsindstillingerne for programmet. Hvis du vil ændre indstillingerne for et program manuelt, skal du bruge det pågældende programs kompatibilitetsfane.

Hvis ændring af indstillingerne ikke løser problemet, skal du besøge programproducentens websted for at se, om der findes en opdatering til programmet.

Advarsel!

  • Du må ikke bruge guiden Programkompatibilitet på ældre antivirusprogrammer, diskprogrammer eller andre systemprogrammer, fordi det kan medføre datatab eller udgøre en sikkerhedsrisiko.

Køre guiden Programkompatibilitet

  1. Åbn guiden Programkompatibilitet ved at klikke på StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Programmer og derefter klikke på Brug et ældre program med denne version af Windows.

  2. Følg vejledningen i guiden.

Hvis du ikke kan installere et program, skal du indsætte installationsdisken til programmet og bruge guiden til at navigere til programmets installationsfil, der ofte hedder Setup.exe, Install.exe eller noget lignende. Guiden er ikke beregnet til at fungere i programmer, som har filtypenavnet .msi.

Hvis du vil ændre kompatibilitetsindstillingerne for et program manuelt, skal du højreklikke på programmet, klikke på Egenskaber og derefter klikke på fanen Kompatibilitet.

Indstilling Beskrivelse
Indstilling

Kompatibilitetstilstand

Beskrivelse

Kører programmet ved hjælp af indstillingerne fra en tidligere version af Windows. Prøv denne indstilling, hvis du ved, at programmet er beregnet til (eller fungerer i) en specifik tidligere version af Windows.

Indstilling

Kør med 256 farver

Beskrivelse

Bruger et begrænset udvalg af farver i programmet. Nogle ældre programmer er beregnet til at bruge færre farver.

Indstilling

Kør med 640 × 480 skærmopløsning

Beskrivelse

Kører programmet i et vindue, som er mindre i størrelse. Prøv denne indstilling, hvis den grafiske brugergrænseflade forekommer takket eller gengivelsen er dårlig.

Indstilling

Deaktiver visuelle temaer

Beskrivelse

Deaktiverer temaer i programmet. Prøv denne indstilling, hvis du bemærker problemer med menuer eller knapper på programmets titellinje.

Indstilling

Deaktiver skrivebordsopbygning

Beskrivelse

Slå gennemsigtighed og andre avancerede visningsfunktioner fra. Vælg denne indstilling, hvis vinduernes bevægelser forekommer uberegnelige, eller du bemærker andre visningsproblemer.

Indstilling

Deaktiver skærmskalering ved højopløsningsindstillinger

Beskrivelse

Slå automatisk tilpasning af programmers størrelse fra, hvis der anvendes store skrifttyper. Prøv denne indstilling, hvis de store skrifttyper forstyrrer programmets udseende. Der er flere oplysninger under Tilpasse tekststørrelse på skærm og Metoder til at forbedre skærmbilledets kvalitet.

Indstilling

Rettighedsniveau

Beskrivelse

Kører programmet som en administrator. Nogle programmer kræver administratorrettigheder for at køre korrekt. Hvis du i øjeblikket ikke er logget på som administrator, vil denne indstilling ikke være tilgængelig.

Indstilling

Vis indstillinger for alle brugere

Beskrivelse

Giver dig mulighed for at vælge de indstillinger, som skal gælde for alle brugere af denne computer.