Gøre computeren nemmere at se (optimere visningen)

Hvis du af og til har problemer med at se indholdet af skærmbilledet, kan du justere indstillingerne for at gøre tekst og billeder større på skærmen, øge kontrasten mellem elementer på skærmen og få læst skærmtekst højt.

Du kan justere disse indstillinger på siden Gør det lettere at se computeren i Øget tilgængelighed.

  1. Åbn siden Gøre computeren nemmere at se ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Øget tilgængelighed, klikke på Øget tilgængelighed og derefter klikke på Gøre computeren nemmere at se.

  2. Vælg de indstillinger, du vil bruge:

    • Vælg et farveskema med stor kontrast. Denne indstilling gør det muligt at indstille et farveskema med stor kontrast, der øger farvekontrasten af tekst og billeder på computerskærmen, så elementerne er lettere at skelne ad og identificere.

    • Slå Oplæser til. Denne indstilling kører Oplæser, når du logger på computeren. Oplæser læser skærmtekst højt og beskriver visse handlinger (f.eks. viste fejlmeddelelser), der foregår, mens du bruger computeren.

    • Slå Lydbeskrivelse til. Denne indstilling kører Lydbeskrivelse, når du logger på computeren. Lydbeskrivelse forklarer, hvad der sker i videoer.

    • Slå Forstørrelsesglas til. Denne indstilling kører Forstørrelsesglas, når du logger på computeren. Forstørrelsesglas forstørrer den del af skærmen, som musen peger på, og kan især være nyttig, hvis objekterne er svære at se.

    • Juster farven og gennemsigtigheden af vindueskanterne. Du kan bruge denne indstilling til at ændre udseendet af vindueskanterne, så de er nemmere at se.

    • Gør fokusfirkanten tykkere. Denne indstilling viser en tykkere firkant omkring det aktuelt markerede element i dialogbokse, så det er nemmere at se.

    • Angiv tykkelsen af den blinkende markør. Denne indstilling viser en tykkere blinkende markør i dialogbokse og programmer, så den er nemmere at se.

    • Slå alle unødvendige animationer fra. Denne indstilling deaktiverer animationseffekter som f.eks. udtoning, når vinduer og andre elementer lukkes.

    • Fjern baggrundsbilleder. Denne indstilling deaktiverer alle uvæsentlige, overlappende data og baggrundsbilleder, så skærmbilledet er mere overskueligt.