Læse e‑mail-meddelelser offline

Windows Mail kan hente e‑mail-meddelelser til computeren, hvilket giver dig mulighed for at læse og besvare dem, mens du er offline. Du kan ønske at arbejde offline, hvis:

  • Du vil reducere den mængde tid, du tilbringer online, enten fordi din internetudbyder opkræver betaling pr. time, eller fordi du kun har én telefonlinje, og du ikke anvender en bredbåndsforbindelse.

  • Du bruger en bærbar computer til at læse meddelelser på rejser og i andre situationer, hvor du ikke kan oprette forbindelse til internettet.

Sådan konfigureres Windows Mail, så du kan læse e‑mail-meddelelser offline

  1. Åbn Windows Mail ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Mail.

  2. Klik på menuen Funktioner, og klik derefter på Indstillinger.

  3. Under Hvis der ikke er oprettet forbindelse på dette tidspunkt på fanen Generelt skal du klikke på Skal der kun oprettes forbindelse, når jeg arbejder online og derefter klikke på OK.

  4. Hvis din e‑mail-server anvender IMAP, skal du klikke på servernavnet på mappelisten (i den venstre rude iWindows Mail), markere afkrydsningsfelterne ud for de emner, som du vil have vist offline, og derefter klikke på Synkroniser konto.

    Bemærk!

    • Hvis du vil finde ud af, hvilken type e‑mail-server du anvender, skal du klikke på menuen Funktioner, klikke på Konti, vælge din e‑mail-konto på listen og derefter klikke på Egenskaber. Kontotypen vises under fanen Avanceret.

  5. Klik på menuen Filer, og klik derefter på Arbejd offline.

Nu kan du læse og besvare meddelelser, mens du er offline. Næste gang du går online og klikker på knappen Send/modtag vil alle meddelelser, som du oprettede, mens du var offline, blive sendt, og alle andre handlinger, som du påbegyndte, mens du var offline, vil blive udført.