Dele filer med mappen Delte filer

Mappen Delte filer er et praktisk redskab til at dele filer, som er gemt på din computer. Du kan dele filer i denne mappe med andre personer, som bruger den samme computer, og med personer, der bruger andre computere på det samme netværk. De filer og mapper, som du placerer i mappen Delte filer, deles automatisk med de personer, der har adgang til mappen Delte filer.

Hvor er mappen Delte filer?

Der er kun én Delte filer-mappe i Windows. Hver person, der har en brugerkonto på computeren, deler denne mappe. Sådan åbnes mappen Delte filer:

  1. Åbn Dokumenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Dokumenter.

  2. Klik på Delte filer i navigationsruden under Favoritlinks. Hvis du har konfigureret navigationsruden, så mappen Delte filer ikke er synlig under Favoritlinks, skal du klikke på Mere og derefter klikke på Delte filer.

Billedet af mappen Delte filer
Mappen Delte filer

Hvem har adgang til mappen Delte filer?

Alle, der har en brugerkonto og en adgangskode på computeren, har adgang til mappen Delte filer, men du bestemmer, om nogen på netværket kan få adgang til mappen Delte filer. Du kan ikke vælge, hvilke personer der kan få adgang til mappen Delte filer via netværket. Du skal tildele alle eller ingen på netværket adgang. Du kan dog indstille adgangsniveauet ved at vælge, om de personer, der har adgang til mappen Delte filer via netværket, kun skal kunne åbne filer eller også skal kunne ændre og oprette filer.

Hvis du ikke er på et domæne, kan du også slå adgangskodebeskyttet deling til. Dette begrænser netværksadgangen til mappen Delte filer til de personer, der har en brugerkonto og en adgangskode til computeren.

Netværksadgangen til mappen Delte er som standard slået fra, indtil du slår den til.

Vis alle

Sådan styrer du, hvem der kan få adgang til mappen Delte filer

Hvis du ikke er på et domæne, kan du begrænse netværksadgangen til mappen Delte filer, så kun de personer, der har en brugerkonto og en adgangskode på computeren, kan få adgang. Hvis du vil gøre det, skal du slå adgangskodebeskyttet deling til.

  1. Åbn Netværks- og delingscenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Netværk og internet og derefter klikke på Netværks- og delingscenter.

  2. Klik på pileknappen Billede af pileknappen ved siden af Adgangskodebeskyttet deling, og klik derefter på en af følgende indstillinger:
    • Slå adgangskodebeskyttet deling til

    • Slå adgangskodebeskyttet deling fra

  3. Klik på Anvend. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.

Sådan styres adgangsniveauet for mappen Delte filer

  1. Åbn Netværks- og delingscenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Netværk og internet og derefter klikke på Netværks- og delingscenter.

  2. Klik på pileknappen Billede af pileknappen ved siden af Mappen Delte filer, og klik derefter på en af følgende indstillinger:
    • Slå deling til, så alle med netværksadgang kan åbne filer

    • Slå deling til, så alle med netværksadgang kan åbne, redigere og oprette filer

    • Slå deling fra (personer, der er logget på denne computer, kan stadig få adgang til denne mappe)

  3. Klik på Anvend. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.

Bemærk!

  • Når du deler mappen Delte filer på computeren med andre, kan de åbne og se de filer, der gemmes der, på samme måde som hvis de var gemt på brugernes egne computere. Hvis du giver dem tilladelse til at ændre filer, vil alle ændringer, som de foretager, ændre filerne på din computer.

Er mappen Delte filer den eneste mulighed for at dele filer i Windows?

Nej. Du kan også dele filer ved at dele dem direkte fra enhver anden mappe på computeren uden at kopiere eller flytte dem til mappen Delte filer. Denne metode giver dig mere kontrol over, hvem du deler filer med på netværket. Den gør det muligt at vælge individuelle personer og indstille niveauet for delingstilladelser for hver enkelt person.

Yderligere oplysninger om, hvornår du bør dele filer fra mappen Delte filer, og hvornår du bør dele fra andre mapper på computeren, finder du under Grundlæggende oplysninger om fildeling.

Hvad indeholder mappen Delte filer?

Mappen Delte filer indeholder ingen filer, før du eller andre tilføjer filer til den. Mappen Delte filer indeholder en række undermapper, som gør det nemmere at organisere de filer, du deler. De fleste af disse mapper er organiseret efter indholdstype og omfatter:

  • Delte dokumenter

  • Delte filoverførsler

  • Delt musik

  • Delte billeder

  • Delte videoer

Hvad bør jeg placere i mappen Delte filer?

Det er op til dig, men som hovedregel bør du i mappen Delte filer placere de filer eller mapper, som du vil dele med andre. Du kan kopiere eller flytte sange, som du gerne vil dele, til mappen Delt musik, placere billeder i mappen Delte billeder og så videre. Mappen Delte filer er et godt sted til alle filer, som du vil dele med dem, der har fået adgang til mappen Delte filer.

Du bør ikke placere filer, som du ikke vil have, at andre skal se, eller som du kun vil give visse personer adgang til, i mappen Delte filer. Dem kan du f.eks. dele fra en mappe, der ikke offentlig. Yderligere oplysninger om, hvordan du deler filer på denne måde, finder du under Dele filer med andre.