Abonnere på en nyhedsgruppe

I modsætning abonnementer på blade kræver et abonnement på en nyhedsgruppe ikke, at du registrerer dig eller bruger penge. Men en typisk internetnyhedsserver indeholder tusindvis af nyhedsgrupper at vælge imellem, så det kan være tidskrævende at finde den nyhedsgruppe, som du er interesseret i at læse, især hvis du skal navigere i listen med alle nyhedsgrupperne hver gang. Hvis du ofte besøger en bestemt nyhedsgruppe og gerne vil gøre det nemmere at finde den, kan du abonnere på nyhedsgruppen, således at den er tilgængelig på mappelisten i Windows, når du skal bruge den.

  1. Åbn Windows Mail ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Mail.

  2. Klik på menuen Funktioner, og klik derefter på Nyhedsgrupper.

  3. I feltet Konto/konti skal du klikke på den nyhedsserver, der indeholder den nyhedsgruppe, som du vil abonnere på.

  4. Klik på den nyhedsgruppe, som du vil abonnere på, og klik derefter på Abonner.

    Hvis du vil abonnere på mere end én nyhedsgruppe, skal du trykke på CTRL, mens du klikker på de nyhedsgrupper, som du vil abonnere på.

  5. Der vises et mappeikon ved siden af de nyhedsgrupper, som du har abonneret på. Klik på OK for at gemme ændringerne.

Billede af dialogboksen Abonnementer på nyhedsgrupper
Vælge de nyhedsgrupper, som du vil abonnere på.

Tip!

  • Hvis du vil fjerne et abonnement på en nyhedsgruppe, skal du gentage de ovenstående trin, men klikke på Ophæv abonnement efter at have klikket på den nyhedsgruppe, som du vil fjerne fra abonnementslisten.

  • Hvis du vil gennemse en nyhedsgruppes indhold uden at abonnere på den, skal du klikke på den nyhedsgruppe, som du vil gennemse, og derefter klikke på Gå til.

  • Du kan søge efter nyhedsgrupper, der måske kunne interessere dig, ved at indtaste et passende emne (f.eks. "spil") i feltet Vis nyhedsgrupper, som indeholder.