Bruge computeren uden mus eller tastatur (alternativt input)

Windows indeholder to funktioner, du kan udnytte til at betjene computeren uden brug af mus eller tastatur: Talegenkendelse, som sætter dig i stand til at bruge stemmekommandoer til at arbejde i Windows, og skærmtastaturet, som du kan bruge til at indtaste tekst ved at vælge tegn på skærmen.

Du kan slå indstillinger for disse funktioner til og fra på siden Brug computeren uden en mus eller et tastatur i Øget tilgængelighed.

  1. Åbn siden Bruge computeren uden mus eller tastatur ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Øget tilgængelighed, klikke på Øget tilgængelighed og derefter klikke på Bruge computeren uden mus eller tastatur.

  2. Vælg de indstillinger, du vil bruge:

    • Brug skærmtastatur. Denne indstilling kører skærmtastaturet, når du logger på Windows. Skærmtastaturet-er et visuelt tastatur med alle standardtasterne. Du kan vælge taster med musen eller et andet pegeredskab, eller du kan bruge tasterne på standardtastaturet.

    • Brug talegenkendelse. Du kan bruge denne indstilling til at styre computeren med din stemme. Med en mikrofon kan du sige kommandoer, som computeren kan genkende og reagere på, og du kan også diktere tekst. Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af talegenkendelse under Konfigurere talegenkendelse