Hvad er printertilladelser?

Printertilladelser fastsætter, hvilke printeregenskaber du kan administrere, som f.eks. omdøbning eller deling af en printer, tildeling eller fjernelse af adgang til printeren og fastsættelse af, hvem der kan administrere dokumenter eller egenskaber for printeren. Printertilladelser administreres typisk af den person, der installerede printeren eller af systemadministratoren, hvis printeren er tilsluttet til et firma- eller virksomhedsnetværk.

Tilladelser kan tildeles til hver enkelt person, der bruger printeren, eller til en gruppe af brugere, der har samme type brugerkonto. Medlemmer af administratorgruppen på computeren har f.eks. som standard tilladelse til at administrere printere.

Windows tilbyder fire typer printertilladelser:

  • Udskriv. Hver enkelt bruger kan som standard udskrive og annullere, stoppe midlertidigt eller genstarte dokumenter eller filer, som de sender til en printer.

  • Administration af dokumenter. Hvis du har denne tilladelse, kan du administrere alle job for en printer, der venter i printerkøen, herunder dokumenter eller filer, der udskrives af andre brugere. Yderligere oplysninger finder du under Vise printerkøen.

  • Administration af printere. Denne tilladelse gør det muligt at omdøbe, slette, dele og vælge indstillinger for printeren. Den gør det også muligt at vælge printertilladelser for andre bruger og administrere alle job for printeren. Medlemmer af administratorgruppen for en computer har som standard tilladelse til at administrere printere.

  • Specielle tilladelser. Disse tilladelser, der typisk kun bruges af systemadministratorer, kan bruges til om nødvendigt at ændre ejeren af printeren. Printeren CREATOR OWNER har alle printertilladelser og er som standard den person, der installerer printeren.