Hvad er en signeret driver?

En signeret driver er en enhedsdriver, der inkluderer en digital signatur. En digital signatur er et elektronisk sikkerhedsbevis, der kan angive identiteten af softwarens udgiver, og om nogen har ændret det oprindelige indhold af driverpakken. Hvis en driver er signeret af en udgiver, der har bevist sin identitet over for et nøglecenter, kan du trygt stole på, at driveren rent faktisk stammer fra denne udgiver og ikke er blevet ændret.

Windows viser en af følgende meddelelser, hvis driveren ikke er signeret, er signeret af en udgiver, der ikke har bevist sin identitet over for et nøglecenter, eller er blevet ændret siden udgivelsen.

Vis alle

Udgiveren kunne ikke godkendes af Windows

Enten har driveren ingen digital signatur, eller også er den signeret med en digital signatur, der ikke er godkendt af et nøglecenter. Du bør kun installere denne driver, hvis du har fået den fra originalproducentens disk eller din systemadministrator.

Denne driver er blevet ændret

Driveren er blevet ændret, siden den blev digitalt signeret af en godkendt udgiver. Pakken kan være ændret for at indsætte skadelig software, der kan ødelægge din computer eller stjæle oplysninger fra dig. I sjældne tilfælde ændrer legitime udgivere driverpakker, når de er digitalt signeret. Du bør kun installere en ændret driver, hvis du har fået den fra originalproducentens disk.

Windows kan ikke installere denne driver

En driver, som mangler en gyldig digital signatur, eller som er blevet ændret, siden den blev signeret, kan ikke installeres på en x64-baseret version af Windows. Du får derfor kun vist denne meddelelse, hvis du kører en x64-baseret version af Windows.

Hvis du får vist en af disse meddelelser, når du forsøger at installere en driver, skal du besøge enhedsproducentens supportwebsted for at anskaffe en digital signeret driver til enheden.