Hvilke typer digitale videokameraer og forbindelser kan jeg bruge til import af video?

Du kan importere video med Importer video fra et videobånd (eller fra en livekilde) til computeren ved hjælp af et digitalt kamera (DV).

Du kan importere højkvalitetsvideo ved hjælp af Importer video ved at slutte det digitale videokamera til computeren på én af følgende to måder: Første metode er at bruge et IEEE 1394-stik. I dette tilfælde er den ene ende af IEEE 1394-kablet sat i DV- portet på kameraet, mens den anden ende af kablet er sat i IEEE 1394-porten på computeren. Denne tilslutningsmetode er mere almindelig end den anden tilslutningsmetode, der bruger et USB 2.0-kabel.

Hvis du har et digitalt videokamera, der understøtter streaming via USB (også kaldet UVC-kamera [USB Video Class], kan du slutte videokameraet til computeren via en USB 2.0-forbindelse. Du kan finde ud af, om dit digitale videokamera understøtter USB-streaming via DV, ved at kontrollere, om kameraet er angivet som en "USB-videoenhed" i Enhedshåndtering i Windows, eller ved at læse i den dokumentation, der fulgte med det digitale videokamera, eller besøge producentens websted.

Du kan lære mere om, hvilken type forbindelse du skal bruge, samt hvordan du tilslutter det digitale videokamera, i den dokumentation, der fulgte med kameraet eller på producentens websted.