Her er der svar på en række almindelige spørgsmål om afspilningslister i Windows Media Player. Hvis dit spørgsmål ikke findes her, kan du gå til Windows Media Player: ofte stillede spørgsmål.

Vis alle

Hvad er en afspilningsliste, og hvorfor er det en god ide at bruge en?

En afspilningsliste i Media Player er en liste med en eller flere mediefiler. Afspilningslister kan indeholde sange, videoer og billeder. Det er en god måde at gruppere filer, du ofte afspiller. Hvis du f.eks. kan lide at lytte til visse sange, mens du slapper af om aftenen, kan du oprette en afspilningsliste med netop disse sange. Du kan også bruge afspilningslister til at gruppere filer, som du vil brænde på en cd eller synkronisere med en bærbar enhed. Du kunne f.eks. oprette en afspilningsliste med dine yndlingssange og så brænde den på en cd, som du kan tage med dig og spille til en fest.

Som standard afspilles filerne på en afspilningsliste i den rækkefølge, de står i. Du kan ændre rækkefølgen ved trække filerne til en ny position på listen og så slippe dem igen, eller også kan du blande alle filerne på listen.

Hvilke filer kan føjes til en afspilningsliste?

Alle lyd-, video- eller billedfiler, som genkendes i Media Player, kan føjes til en afspilningsliste. Elementer, som ikke er filer – f.eks. cd'er eller dvd'er – kan ikke føjes til en afspilningsliste.

Hvad er forskellen på en almindelig og en automatisk afspilningsliste?

Indholdet på en almindelig afspilningsliste ændres ikke, medmindre du tilføjer eller fjerner filer manuelt. Når du tilføjer, fjerner eller ændrer filer i biblioteket, ændres filerne i en automatisk afspilningsliste automatisk i overensstemmelse med de angivne kriterier. Du kan f.eks. oprette en automatisk afspilningsliste med alle sangene i biblioteket med din yndlingssanger, som du har givet fire stjerner eller højere. Indholdet på den automatiske afspilningsliste vil så automatisk ændres, hvis du ændrer klassifikationen af en af den pågældende sangers sange, eller hvis du tilføjer eller fjerner en af denne sangers sange.

Hvor på computeren gemmes afspilningslistefilerne?

Som standard gemmes afspilningslister i mappen Afspilningslister, som findes i den samme mappe som de filer, du har konverteret fra cd'er (normalt mappen Musik).

Kopieres afspilningslisterne, når jeg brænder en cd eller synkroniserer dem med en bærbar enhed?

Hvis du brænder en cd (enten med lydfiler eller andre data), brændes filerne fra afspilningslisten til cd'en, men afspilningslistefilen gør ikke.

Når du synkroniserer en afspilningsliste med en bærbar enhed, kopieres både afspilningslistefilen og selve filerne på den til enheden.

Kan jeg gemme en afspilningsliste i et andet format?

Ja. Som standard gemmes afspilningslister i formatet .wpl, men du kan også gemme dem i formaterne .m3u og .asx. Der er oplysninger om at gemme en afspilningsliste med et andet filtypenavn i afsnittet om at oprette en almindelig afspilningsliste i Oprette eller redigere en almindelig afspilningsliste.

Hvorfor vises alle filerne ikke i listeruden, når jeg trækker et album eller en kunstner over i den?

Funktionen Føj Foretrukne til listen, når du trækker et element er muligvis aktiveret. Der er flere oplysninger om, hvordan denne funktion deaktiveres, i afsnittet om automatisk oprettelse af en afspilningsliste med yndlingssange i Oprette eller redigere en almindelig afspilningsliste.

Hvorfor er nogle af filerne på afspilningslisten nedtonede?

Filer på en afspilningsliste kan være nedtonede, hvis de springes over under afspilningen. Der er oplysninger om, hvordan filer nedtones, når de springes over, i afsnittet om at springe filer i en afspilningsliste over, i Oprette eller redigere en almindelig afspilningsliste.

Hvorfor kan jeg ikke udvide en afspilningsliste?

Hvis afspilningslisten er gemt på en webserver, kan du ikke udvide den for at se de enkelte filer. Du kan imidlertid bladre gennem filerne på den ved at klikke på Næste og Forrige.