Windows Update-fejl 8000FFFF

Hvis du får Windows Update-fejl 8000FFFF, betyder det, at der findes værdier i Windows‌-registreringsdatabasen, som forhindrer, at opdateringen hentes og installeres.

Du kan køre et fejlfindingsværktøj, som automatisk finder og løser almindelige problemer med Windows Update, eller du kan løse problemet manuelt.

Sådan løses problemet automatisk

  1. Klik på denne knap:

    Billede af en Fix it-knap
    Løs dette problem

  2. Klik på Kør i dialogboksen Filoverførsel, og udfør derefter trinnene i guiden.

Sådan løses problemet manuelt

Den følgende fremgangsmåde viser, hvordan du kan fjerne de værdier i registreringsdatabasen, der kan forhindre Windows Update i at fungere korrekt. Hvis disse værdier ikke findes, vil denne fremgangsmåde ikke løse problemet.

Advarsel!

  • Denne fremgangsmåde henvender sig til avancerede brugere. Hvis du ikke føler dig tryg ved at ændre indstillinger i registreringsdatabasen, kan du bruge den automatiske metode, der er beskrevet ovenfor, eller bede en anden om hjælp. Hvis registreringsdatabasen ændres på en forkert måde, kan det medføre yderligere problemer. Du kan finde flere oplysninger under Sikkerhedskopiere registreringsdatabasen.

  1. Åbn Registreringseditor ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, indtaste regedit i feltet Søg og derefter klikke på ENTER. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.

  2. Find og dobbeltklik på HKEY_LOCAL_MACHINE i den venstre rude, og klik derefter på COMPONENTS.

  3. Højreklik på COMPONENTS, og klik derefter på Eksporter. Som standard gemmes denne fil på skrivebordet, men du kan vælge enhver mappe.

  4. Skriv COMPONENTS i feltet Filnavn. Du har nu oprettet en sikkerhedskopi af de værdier i registreringsdatabasen, som du planlægger at fjerne.

  5. Søg efter PendingXmlIdentifier i den højre rude, og klik derefter på Slet. PendingXmlIdentifier vises muligvis ikke på listen.

  6. Søg efter NextQueueEntryIndex i den højre rude, højreklik på den, og klik derefter på Slet. NextQueueEntryIndex vises muligvis ikke på listen.

  7. Søg efter AdvancedInstallersNeedResolving i den højre rude, højreklik på den, og klik derefter på Slet. AdvancedInstallersNeedResolving vises muligvis ikke på listen.

  8. Genstart computeren, og kør derefter Windows Update igen.

Bemærk!

  • Hvis du får brug for at gendanne de værdier i registreringsdatabasen, som du har ændret, skal du dobbeltklikke på filen COMPONENTS.reg på skrivebordet og derefter udføre fremgangsmåden. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse. Du kan slette denne fil, når du er færdig med den.

Hvis du stadig får vist denne fejl, skal du se denne automatiske fejlfinding på webstedet Microsoft Support eller gå til webstedet Microsoft Answers for at få hjælp.

Fejlkoder, dette gælder for:

  • WindowsUpdate_8000ffff

  • 0x8000ffff

  • 8000ffff