Bruge computeren til at udskrive, scanne og faxe

I Microsoft Windows XP kan du udskrive på papir fra computeren. Du kan også bruge en scanner til at konvertere billeder på papir til en billedfil, som du let kan gemme og dele på computeren. Desuden kan du bruge en printer eller scanner, som indeholder en faxfunktion, til at sende og modtage elektroniske dokumenter på computeren via en telefonlinje, til eller fra en ekstern faxmaskine.

Sådan udskrives en fil på papir

  1. Åbn dokumentet, websiden eller e-mailen, du vil udskrive.

  2. Klik på menuen Filer, og klik derefter på Udskriv.

  3. Kontrollér sideområdet og antal kopier i dialogboksen Udskriv. Hvis du vil ændre udskriftskvaliteten eller andre printerindstillinger, skal du klikke på knappen Indstillinger og derefter klikke på Udskriv.

    Windows XP udskriver dokumentet.

Sådan scanner du ved hjælp af guiden Scanner og kamera

  1. Læg det dokument, du vil scanne, i scanneren.

  2. Klik på Start, klik på Alle programmer, klik på Tilbehør, og klik derefter på Guiden Scanner og kamera.

  3. Guiden Scanner og kamera åbnes. Klik på Næste.

  4. Klik på den indstilling for Billedtype på siden Vælg scanningsindstillinger, der passer bedst til det papir, du scanner, og klik derefter på Næste.

  5. Skriv et navn til billedet på siden Billednavn og -placering, vælg filformatet JPG, vælg den mappe, hvor du vil gemme det scannede billede, og klik derefter på Næste.

  6. Windows XP scanner dokumentet. Klik på Ingenting på siden Andre indstillinger. Klik derefter på Næste.

  7. På siden Fuldfører guiden Scanner og kamera kan du se det scannede dokument ved at klikke på det viste link. Hvis du ikke er tilfreds med resultatet, kan du klikke på Tilbage for at gå tilbage til siden Vælg scanningsindstillinger, justere indstillingerne og prøve at scanne igen. Gentag denne fremgangsmåde, indtil du er tilfreds. Klik på Udfør for at lukke guiden og åbne mappen med det scannede dokument.

    Når du har gemt dokumentet, kan du sende det i en e-mail eller faxe det til andre.

Sådan faxer du

Du kan sende og modtage faxer med computerens fax/modem. Hvis det dokument, du vil faxe, er på papir, skal du først scanne det og derefter sende det scannede billede. Når du modtager en fax, gemmer computeren den som en billedfil, som du kan gemme eller udskrive.

Du skal forbedre computeren til at sende og modtage faxer ved først at tilslutte computerens modem til din telefonlinje ved hjælp af et standardtelefonkabel. Derefter skal du forberede computeren.

Vis alle

Sådan installeres faxkomponenten

  1. Log på som computeradministrator. Hvis du ikke ved, om din konto er en administratorkonto, kan du prøve at installere faxkomponenten. Hvis kontoen ikke har administratorrettigheder, vises en meddelelse, og konfigurationen afsluttes.

  2. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.

  3. Klik på Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel.

  4. Klik på Tilføj/fjern Windows-komponenter for at starte guiden Windows-komponenter.

  5. Markér afkrydsningsfeltet Fax-tjenester på listen Komponenter, og klik derefter på Næste. Hvis afkrydsningsfeltet Fax-tjenester allerede er markeret, skal du klikke på Annuller. Du behøver ikke at installere faxkomponenten.

  6. Faxkomponenten installeres automatisk. Hvis du bliver bedt om det, skal du sætte cd'en med Microsoft Windows XP i og derefter klikke på OK.

  7. Klik på Udfør, og klik derefter på Luk. Gå videre til næste afsnit for at konfigurere fax-tjenesten.

Sådan konfigureres fax-tjenesten

  1. Klik på Start, klik på Alle programmer, klik på Tilbehør, klik på Kommunikation, klik på Fax, og klik derefter på Faxkonsol.

  2. Guiden Faxkonfiguration åbnes. Klik på Næste.

  3. Skriv de oplysninger, du vil have, der skal stå på faxforsiden, på siden Oplysninger om afsender. Du behøver ikke at udfylde alle felter. Klik derefter på Næste.

  4. Siden Vælg enhed til afsendelse og modtagelse af faxer åbnes i guiden Faxkonfiguration. Hvis du vil kunne modtage indgående faxer, skal du markere afkrydsningsfeltet Aktivér modtagelse. Hvis den telefonlinje, du har tilsluttet til computeren, kun er til faxer, skal du klikke på Svar automatisk efter. Hvis du vil besvare indgående faxer manuelt, skal du klikke på Manuelt svar. Klik derefter på Næste.

  5. Skriv de oplysninger, du vil bruge, i feltet TSID på siden med Afsender-id'et (TSID). Det er typisk et faxnummer og enten navnet på en virksomhed eller dit navn. Klik på Næste.

  6. Skriv dine oplysninger i feltet CSID på siden med Modtager-id'et (CSID). Det CSID, du skriver, vises på faxmaskinen, som faxen sendes fra. På denne måde kan du se, at du sender faxen til den rigtige modtager. CSID'et er typisk det samme som TSID'et. Klik på Næste.

  7. Vælg, om der automatisk skal udskrives en fax, på siden med Routingindstillinger. Hvis du ikke automatisk udskriver indgående faxer, er de tilgængelige i faxkonsollen. Markér afkrydsningsfeltet Udskriv den på, hvis du vil have, at alle faxer, du modtager, skal udskrives automatisk. Klik derefter på Næste.

  8. Klik på Udfør på siden Afslutter guiden Faxkonfiguration.

  9. Guiden Faxkonfiguration lukkes, og der vises et Windows-sikkerhedsadvarsel. Klik på Fjern blokering, hvis du bliver bedt om det.

    Computeren er nu klar til at sende og evt. modtage faxer. Du kan bruge faxkonsollen til at gennemse indgående og udgående faxer eller til at modtage en fax manuelt.

Sådan sendes en fax

  1. Åbn det dokument, den webside eller den e-mail, du vil faxe.

  2. Klik på Udskriv i menuen Filer.

  3. Klik på Fax under Vælg printer i dialogboksen Udskriv, og klik derefter på Udskriv.

  4. Klik på Næste på siden Velkommen til guiden Send en fax.

  5. Skriv navnet på modtageren i feltet Til på siden med Oplysninger om modtager. Skriv modtagerens faxnummer i feltet Faxnummer. Hvis du vil sende faxen til mere end én modtager, skal du angive modtageroplysninger i de relevante felter og derefter klikke på Tilføj. Modtageren vises på listen, og felterne ryddes, så du kan angive flere modtageroplysninger. Når du har tilføjet alle modtagere, skal du klikke på Næste.

  6. Markér afkrydsningsfeltet Vælg en forsideskabelon med følgende oplysninger på siden Forbereder forsiden. Klik på den ønskede skabelon på listen Forsideskabelon. Udfyld feltet Emne og evt. også feltet Bemærkning. Klik derefter på Næste.

  7. Klik på Næste på siden Tidsplan.

  8. Klik på Udfør på siden Fuldfører guiden Send en fax.

    Der oprettes automatisk forbindelse fra computeren til den eksterne faxmaskine, og faxen sendes med en forside. Hvis originalen er på papir, skal du først scanne den og derefter faxe det scannede billede.

Sådan får du vist faxer, du har modtaget

  1. Klik på Start, klik på Alle programmer, klik på Tilbehør, klik på Kommunikation, klik på Fax, og klik derefter på Faxkonsol.

  2. Klik på Indbakke i faxkonsollen. Modtagede faxer vises i ruden til højre.

Sådan modtages en fax manuelt

  1. Klik på Start, klik på Alle programmer, klik på Tilbehør, klik på Kommunikation, klik på Fax, og klik derefter på Faxkonsol.

  2. Klik på Filer, og klik derefter på Modtag en fax nu.

    Faxovervågningen åbnes og venter på indgående fax. Når telefonen ringer, svarer faxovervågningen automatisk, opretter forbindelse til den eksterne faxmaskine, og faxen modtages. Når du har modtaget faxen, kan du lade faxovervågningen være åben for at modtage flere faxer automatisk, eller du kan lukke den for at modtage faxer manuelt.