Føje en brugerkonto til en gruppe


Du kan føje en brugerkonto til en gruppe og derved undgå at skulle give den samme adgang og tilladelse til mange forskellige brugere, en ad gangen. Medlemmer af en gruppe kan lave den samme slags ændringer af indstillinger og have samme adgang til mapper, printere og andre netværkstjenester.

Bemærk!

  • Denne fremgangsmåde kan ikke udføres i Windows 7 Starter, Windows 7 Home Basic og Windows 7 Home Premium.

  1. Åbn Microsoft Management Console ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, skrive mmc i søgefeltet og derefter trykke på Enter. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Klik på Lokale brugere og grupper i venstre rude i Microsoft Management Console.

    Hvis du ikke kan se Lokale brugere og grupper

    Hvis du ikke kan se Lokale brugere og grupper, er det sandsynligvis, fordi snap-in'en ikke er blevet føjet til Microsoft Management Console. Følg disse trin for at installere det:

    1. Klik på Filer i Microsoft Management Console, og klik derefter på Tilføj/fjern Snap-in.

    2. Klik på Lokale brugere og grupper, og klik derefter på Tilføj.

    3. Klik på Lokal computer, klik på Udfør, og klik derefter på OK.

  3. Dobbeltklik på mappen Grupper.

  4. Højreklik på den gruppe, som du vil føje brugerkontoen til, og klik derefter på Føj til gruppe.

  5. Klik på Tilføj, og skriv derefter navnet på brugerkontoen.

  6. Klik på Kontroller navne, klik på OK, klik derefter på OK igen.

Bemærk!

  • Du kan gøre computeren mere sikker ved kun at føje en bruger til gruppen Administratorer, hvis det er absolut nødvendigt. Brugere i gruppen Administratorer har fuld kontrol over computeren. De kan se alles filer, ændre alle adgangskoder og installere enhver slags software.