Skifte bas, stereo og andre lydeffekter i Windows Media Player


I Windows Media Player kan du optimere bas, stereo og andre lydeffekter ved at slå SRS WOW-effekter til. Du kan også bruge den grafiske equalizer til at justere lydstyrkerne for bestemte frekvenser i musikken eller vælge Dolby Digital-lydindstillinger til forskellige afspilningsscenarier.

Andre software- og hardwareindstillinger kan påvirke indstillinger for lydstyrke og lydeffekter i afspilleren. Hvis du støder på problemer, så prøv at justere lydindstillingerne i Windows, knapperne på højttalerne, subwooferen eller forstærkeren eller indstillingerne af enhver anden software, der bruges til at konfigurere lydkortet i computeren. Du kan finde oplysninger om , hvordan du justerer lydstyrken i Windows under Juster lydniveauet på computeren.

Vis alle

Optimere bas og stereo-lydeffekter

Du kan forbedre lyden af lave frekvenser og stereolyden ved slå SRS WOW-effekter til.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Hvis afspilleren aktuelt er åben, og du er i afspillerbiblioteket, skal du klikke på knappen Skift til Aktuel afspilningBillede af knappen Skift til Aktuel afspilning i nederste højre hjørne af afspilleren.
  2. Højreklik på et tomt område i afspilleren, f.eks. til venstre for knappen Stop, peg på Udvidelser, og klik derefter på SRS WOW-effekter.

  3. Klik på linket Slå til, hvis det er synligt, og gør derefter et af følgende:

    • Hvis du vil øge bassen, skal du skubbe skyderen TruBass mod højre.

    • Hvis du vil øge stereovirkningen, skal du skubbe skyderen WOW-effekt mod højre.

    • Hvis du vil optimere udgangssignalet for lyd i forhold til højttalerstørrelsen, skal du klikke på højttalerlinket, indtil en af de følgende indstillinger vises: Almindelige højttalere, Store højttalere eller Hovedtelefoner.

  4. Du kan skjule indstillingerne ved at klikke på knappen LukBillede af knappen Luk.

    Du kan finde flere oplysninger om SRS WOW-teknologierne på webstedet SRS (siden er evt. på engelsk). Bemærk, at det ikke er muligt at bruge SRS WOW-effekter, når du afspiller en dvd.

Justere Dolby Digital-indstillinger

Der er tre forudindstillede Dolby Digital-indstillinger, der passer til det dynamiske område af udgangssignal for lyd til den type højttalere, du bruger.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Hvis afspilleren aktuelt er åben, og du er i afspillerbiblioteket, skal du klikke på knappen Skift til Aktuel afspilningBillede af knappen Skift til Aktuel afspilning i nederste højre hjørne af afspilleren.
  2. Højreklik på et tomt område i afspilleren, f.eks. til venstre for knappen Stop, peg på Udvidelser, og klik derefter på Dolby Digital-indstillinger.

  3. Klik på en af følgende indstillinger:

    • Du kan reducere lydens dynamiske område for at optimere lydkvaliteten for bordhøjttalere til computere ved at klikke på Normal.

    • Du kan reducere lydens dynamiske område yderligere og fremhæve tale for højttalere i bærbare computere ved at klikke på Nat.

    • Du kan forøge lydens dynamiske område til hjemmeteatersystemer ved at klikke på Teater.

  4. Du kan skjule indstillingerne ved at klikke på knappen LukBillede af knappen Luk.

Indstille den grafiske equalizer

Den grafiske equalizer giver mulighed for at justere forskellige lydfrekvensområder for at forbedre lytteoplevelsen. For eksempel lyder klassisk musik ofte bedre, hvis man fremhæver de lave frekvenser (i venstre side af den grafiske equalizer).

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Hvis afspilleren aktuelt er åben, og du er i afspillerbiblioteket, skal du klikke på knappen Skift til Aktuel afspilningBillede af knappen Skift til Aktuel afspilning i nederste højre hjørne af afspilleren.
  2. Højreklik på et tomt område i afspilleren, f.eks. til venstre for knappen Stop, peg på Udvidelser, og klik derefter på Grafisk equalizer.

  3. Klik på linket Slå til, hvis det er synligt, og gør derefter et af følgende:

    • Vælg en indstilling, f.eks. rock eller jazz, fra listen Standard.

    • Opret din egen indstilling ved at flytte equalizerens skydere til de niveauer, som du vil bruge. Dine ændringer gemmes automatisk i forudindstillingen Brugerdefineret.

    • Hvis du vil styre, hvordan skyderne bevæger sig i forhold til hinanden, skal du klikke på en af skyder-alternativknapper til venstre for equalizeren.

    • Hvis du vil vende tilbage til standardindstillingerne, skal du klikke på linket Nulstil.

  4. Du kan skjule indstillingerne ved at klikke på knappen LukBillede af knappen Luk.