Sådan lukker du din Microsoft-konto

Hvis du lukker din konto, betyder det, at du ikke kan bruge den til at logge på de Microsoft-produkter og -tjenester, som du har brugt. Inden du lukker din konto, bør du tage dig tid til at få styr på alle løse ender, annullere abonnementer og sikre, at du ikke glemmer noget vigtigt, f.eks. filer i OneDrive, ting på din Xbox, mails i Outlook.com eller andet.

Før du lukker din konto

Det er vigtigt at kende alle konsekvenserne, før du beslutter at lukke en konto. Du skal f.eks. sikre, at du ikke efterlader penge eller andre vigtige ting, som er knyttet til den pågældende Microsoft-konto. Du skal også fortælle andre, hvordan de kan kontakte dig, efter at mailadressen til din Microsoft-konto er lukket.

Vis alle

Brug pengene på din konto

Brug resten af pengene på din Microsoft-konto ved at købe digitalt indhold til din Xbox, fra Windows Store eller Windows Phone Store.

Hvis du vil se, hvor mange penge du har på din Microsoft-konto, skal du logge på Microsoft-kontowebstedet.

Du kan finde flere oplysninger i Ofte stillede spørgsmål til Microsoft-gavekort.

Annuller de abonnementer, som er knyttet til kontoen

Hvis du har abonnementer til tjenester som Office 365, OneDrive, Xbox Live Gold eller en annoncefri Outlook.com-konto, kan du ikke længere få adgang til dem.

Sådan annullerer du de fleste Microsoft-abonnementer:

  1. Gå til Tjenester og abonnementer på Microsoft-kontowebstedet.

  2. Vælg Annuller for hvert betalte abonnement, og følg vejledningen.

For hvert af de abonnementer, der ikke vises her, skal du gå til selve tjenesten (eller kontakte forhandleren, hvis du har købt abonnementet fra en forhandler) for at annullere. Hvis du f.eks. har et Skype-abonnement, skal du gå tilSkype-supportsiden og søge efter oplysninger om annullering.

Fortæl andre, hvordan de kan kontakte dig

Bemærk!

  • Hvis den mailadresse, der er knyttet til dinMicrosoft-konto, ikke slutter med @hotmail.com, @live.com, @msn.com eller @outlook.com, kan du springe denne procedure over.

Hvis den mailadresse, der er knyttet til din Microsoft-konto, slutter med @outlook.com, @hotmail.com, @live.com eller @msn.com, vil eventuelle gemte mails blive slettet efter 60 dages venteperiode, når du har lukket din Microsoft-konto. I løbet af venteperioden vil din indbakke dog fortsat modtage mails, som sende til den. Du kan konfigurere et automatisk svar, der fortæller alle, at kontoen snart lukkes, og hvortil mails fremover skal sendes.

  1. Log på din indbakke på Outlook.com. Klik på ikonet Indstillinger Ikonet Indstillinger, og klik derefter på Indstillinger.
  2. Under Administrere kontoen skal du trykke eller klikke på Sende automatiske feriesvar og derefter følge vejledningen.

    Bemærk!

    • Du kan også vælge Videresende mail under Administrere kontoen for at videresende mails til en anden mailadresse. Men husk, at både de automatiske svar og videresendelsen af mails stopper, når din Microsoft-konto lukkes efter venteperioden på 60 dage.

    • Når du lukker en Microsoft-konto med en Outlook.com-mailadresse, vil den pågældende mailadresse blive genbrugt og kan tildeles til en anden bruger efter venteperioden på 60 dage.

Gem dine filer og data

Når først din Microsoft-konto er lukket, vil du ikke kunne få adgang til eventuelle filer og oplysninger, som er knyttet til den pågældende konto, hvis du har gemt dem via en Microsoft-tjeneste. Hvis der er noget, du ønsker at beholde, skal du gemme en kopi. Det kan f.eks. være:

  • Mails, dokumenter og billeder, du har gemt i Outlook.com, Hotmail eller OneDrive.

  • Personlige data, som du har gemt på HealthVault.

  • Købsoplysninger på Microsoft.com.

  • Porteføljedata på MSN Money.

  • Messenger-kontakter, du har tilføjet i Skype. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer din kontaktliste ved at søge på Skype-supportsiden.

  • Produktnøgler til produkter, som du har købt med denne Microsoft-konto. Din installerede software vil fortsat virke, men du skal bruge produktnøglen, hvis du på et tidspunkt vil geninstallere softwaren eller installere den på en ny pc.

Hvis du lukker din Microsoft-konto, betyder det desuden, at du ikke længere vil have adgang til den musik, du har downloadet via et Xbox Music Pass. Den musik og de videoer, som du har købt, kan stadig afspilles, men kan ikke overføres til en anden enhed. Oplysninger om, hvor langt du er nået i spil, din gamerscore og dit gamertag på Xbox Live vil gå tabt.

Se på dine andre enheder

Enheder som Windows Phone-telefoner, pc'er med Windows 8.1 eller Windows RT 8.1, Surface-tablets og Xbox-konsoller virker bedst med en Microsoft-konto. Nogle af disse enheder vil stadig fungere i et vist omfang – men du vil ikke kunne bruge alle deres apps og funktioner. Før du lukker din konto, skal du overveje at konfigurere disse enheder med en anden Microsoft-konto, så du stadig kan logge på.

Administrer dine børns Microsoft-konti

Hvis du administrerer et barns Microsoft-konto, forbliver barnets konto åben, selvom din egen lukkes. Men når først din Microsoft-konto er lukket, vil dit barn blive stoppet, når det prøver at logge på Xbox, pc'er med Windows 8 eller nyere eller en Windows Phone, indtil barnet får samtykke fra en anden forældrekonto.

Sådan lukker du kontoen

Når du er sikker på, at er du klar:

  1. Gå til Luk din konto.

  2. Hvis du bliver bedt om at logge på og/eller bekræfte din konto, skal du følge vejledningen.

  3. Kontrollér, at siden viser den korrekte Microsoft-konto, og klik derefter på Næste.

  4. Læs listen igennem, og klik på afkrydsningsfelterne for at bekræfte, at du har læst hvert element.

  5. Vælg en årsag til, at du vil lukke din konto, på rullelisten Vælg en årsag.

  6. Klik på Markér konto til lukning.

Efter, at du har lukket din konto

Når du trykker eller klikker på knappen Markér konto til lukning, venter vi 60 dage, inden vi sletter din Microsoft-konto permanent. Det gør vi som en ekstra sikkerhed, hvis du skifter mening, eller hvis du har brug for at få adgang til noget på kontoen, inden det går tabt for evigt.

I venteperioden er din konto markeret til lukning, men den findes stadig. Hvis du vil genåbne din Microsoft-konto, skal du blot logge på igen inden for de 60 dage. Vi annullerer derefter lukningen af kontoen, og alt vil være, som da du forlod den.

Har du brug for mere hjælp?

Gå til konto