ZIP-komprimere og -dekomprimere filer


Komprimerede filer optager mindre lagerplads og kan hurtigere overføres til andre computere end ikke-komprimerede filer. Du kan arbejde med komprimerede filer og mapper på samme måde, som du arbejder med ikke-komprimerede filer og mapper. Du kan også samle flere filer i én komprimeret mappe. Det gør det nemmere at dele en gruppe filer.

Se denne video for at få at vide, hvordan du komprimerer og dekomprimerer filer (1:18)
Vis alle

Sådan komprimeres (eller ZIP-komprimeres) en fil eller mappe

  1. Find den fil eller mappe, du vil komprimere.

  2. Højreklik på filen eller mappen, peg på Send til, og klik derefter på ZIP-komprimeret mappe.

    Der oprettes en ny komprimeret mappe på samme placering. Hvis du vil omdøbe den, skal du højreklikke på mappen, klikke på Omdøb og derefter skrive det nye navn.

Sådan pakkes filer eller mapper ud (eller dekomprimeres) fra en komprimeret mappe

  1. Find den komprimerede mappe, du vil pakke filer eller mapper ud fra.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Dobbeltklik på den komprimerede mappe for at åbne den, når du vil pakke en enkelt fil eller mappe ud. Træk derefter filen eller mappen fra den komprimerede mappe til en ny placering.

    • Hvis du vil pakke hele indholdet af den komprimerede mappe ud, skal du højreklikke på mappen, klikke på Udpak alle og derefter følge instruktionerne.

Bemærkninger

  • Hvis du føjer krypterede filer til en komprimeret mappe, dekrypteres filerne, når de pakkes ud. Det kan resultere i utilsigtet afsløring af personlige eller følsomme oplysninger. Du bør derfor undgå at komprimere krypterede filer.

  • Visse filtyper, f.eks. JPEG-billeder, er stærkt komprimerede i forvejen. Hvis du komprimerer flere JPEG-billeder til en mappe, er mappens samlede størrelse omkring det samme som den samlede samling billeder. Du kan læse om at gøre billeder mindre og sende dem i en e-mail under Sende billeder i e-mail.

  • Hvis du allerede har oprettet en komprimeret mappe, og du vil føje en ny fil eller mappe til den, skal du trække de filer, du vil tilføje, til den komprimerede mappe.