Du skal have en internetudbyder og hardware for at kunne oprette forbindelse til internettet:

  • ISP: En ISP (internetudbyder) er et firma, der giver adgang til internettet. Du skal oprette en abonnementskonto hos en internetudbyder på samme måde som ved et telefonabonnement. Internetudbydere er ofte telefonselskaber (til DSL eller fiberoptisk forbindelse) eller tv-udbydere (til kabel eller satellitforbindelse).

  • Hardware: Til en bredbåndsforbindelse som f.eks. DSL, fiberoptik eller kabel skal du have et bredbåndsmodem. Dette kan være inkluderet som en del af startpakken fra din internetudbyder, når du opretter en bredbåndskonto, eller du skal muligvis leje eller købe et modem separat. Hvis flere pc'er skal dele internetadgangen via et hjemmenetværk, skal du også have en router. (Nogle gange er et modem og en router kombineret i én enhed).

Vis alle

Oprette forbindelse via bredbånd

Når du har fået en internetudbyder og har tilsluttet hardwaren ved at følge internetudbyderens instruktioner, har du måske allerede forbindelse til internettet. Det kan du finde ud af ved at åbne webbrowseren og forsøge at besøge et websted. Hvis webstedet ikke vises, kan du prøve dette:

  • Opret forbindelse til et netværk ved at stryge ind fra højre side af skærmen, trykke på Indstil (eller hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Indstil) og derefter trykke eller klikke på netværksikonet (Ikon for trådløst netværk eller Ikon for traditionelt netværk). Tryk eller klik på det netværk, du vil oprette forbindelse til, og tryk eller klik derefter på Opret forbindelse.

Hvis du stadig har problemer med at oprette forbindelse til internettet: Se Hvorfor kan jeg ikke oprette forbindelse til internettet?.

Oprette forbindelse via mobilt bredbånd

Med mobil bredbåndsteknologi (også kaldet WWAN-teknologi (Wireless Wide Area Network) kan du oprette forbindelse til internettet, når du ikke har adgang til et traditionelt eller trådløst netværk. Hvis du vil bruge mobilt bredbånd, skal du have hardware (indbygget eller eksternt), der kan bruges med mobilt bredbånd, og en dataplan hos en udbyder af mobilt bredbånd.

Vis alle

Sådan konfigureres en mobil bredbåndsforbindelse den første gang

  1. Aktivér dit SIM-modul (Subscriber Identity Module) og den mobile bredbåndstjeneste til SIM-modulet. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du gør dette, ved at kontakte mobiloperatøren eller forhandleren af enheden.

  2. Hvis du har en enhed til eksternt mobilt bredbånd, skal du sikre dig, at den er sat korrekt i pc'en i henhold til producentens anvisninger, og du skal sørge for, at kontakten til det trådløse netværk er tændt. Kontakten til det trådløse netværk sidder normalt på forsiden, siden eller bagsiden af en bærbar computer eller tablet-pc.

  3. Få vist en liste over tilgængelige netværk ved at stryge ind fra højre side af skærmen, trykke på Indstil (eller hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Indstil) og derefter trykke eller klikke på netværksikonet (Ikon for trådløst netværk eller Ikon for traditionelt netværk).

  4. Tryk eller klik på Netværk, og tryk eller klik derefter på navnet på dit mobile bredbåndsnetværk.

    Bemærk!

    • Du skal muligvis angive en adgangsstreng eller et adgangspunkt til identificering af dit mobilnetværk. En adgangsstreng (til CDMA-enheder) eller et adgangspunkt (til GSM-enheder) skulle være inkluderet i de oplysninger, der blev leveret sammen med dit SIM-kort eller abonnement.

  5. Foretag eventuelle relevante ændringer i indstillingerne for oprettelse af forbindelse, og tryk eller klik derefter på Opret forbindelse.

  6. Hvis du bliver bedt om det, skal du angive navnet på adgangspunktet eller adgangsstrengen, brugernavnet, adgangskoden og typen af logonoplysninger. (Du kan finde disse i de oplysninger, som fulgte med din mobile bredbåndshardware eller din mobile bredbåndstjeneste). Du kan måske også købe en plan hos udbyderen på dette skærmbillede.

  7. Tryk eller klik på Næste.

Bemærk!

  • Hvis dit SIM-kort er låst, angiver mobiloperatøren standard-pinkoden. Hvis enheden er låst, kan den ikke bruges og skal låses op med pinkoden. Gennemgå de oplysninger, der fulgte med SIM-kortet eller abonnementet.

  • Hvis du indtaster en forkert pinkode 3 gange i træk, spærres kontoen muligvis, indtil du modtager en PUK-kode (PIN Unblock Key) fra mobiloperatøren. Hvis du har forbindelse på det tidspunkt, hvor din konto spærres, afsluttes den eksisterende forbindelse.

  • Hvis du har problemer med at oprette forbindelse til internettet, skal du kontakte mobiloperatøren.

Sådan opretter du forbindelse til internettet (når din forbindelse allerede er konfigureret)

  1. Få vist en liste over tilgængelige netværk ved at stryge ind fra højre side af skærmen, trykke på Indstil (eller hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Indstil) og derefter trykke eller klikke på netværksikonet (Ikon for trådløst netværk eller Ikon for traditionelt netværk).

  2. Tryk eller klik på navnet på dit mobile bredbåndsnetværk, og tryk eller klik på Opret forbindelse.

Sådan ændres profilegenskaber

Hvis du vil ændre profilegenskaber som f.eks. APN (navn på adgangspunkt), adgangsstreng, brugernavn, adgangskode eller indstillinger for automatisk forbindelse, skal du følge disse trin:

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Netværk, tryk eller klik på Forbindelser, og tryk eller klik derefter på navnet på din mobile bredbåndsforbindelse.

  3. Rediger navnet på adgangspunktet eller adgangsstrengen, brugernavnet og adgangskoden efter behov. (Du kan finde disse i de oplysninger, som fulgte med din mobile bredbåndshardware eller bredbåndstjeneste).

Sådan ændres indstillinger for netværksvalg

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Netværk, og tryk eller klik derefter på navnet på dit mobile bredbåndsnetværk.

  3. Tryk eller klik på Scan.

  4. Hvis du vil have Windows til automatisk at vælge et netværk, skal du vælge Vælg automatisk (anbefales). Eller hvis du selv vil vælge et netværk, skal du vælge netværksnavnet på listen og derefter trykke og klikke på Registrer.

    Bemærk!

    • Der opkræves muligvis ekstra betaling, hvis du tillader roaming.

    • Hvis Windows ikke kan oprette forbindelse til det netværk, du har angivet, vælges et netværk automatisk.