Konvertere en harddisk eller partition til FAT32-format


Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.

Inden du begynder, skal du bemærke, at filsystemet FAT32 er underlagt størrelsesbegrænsninger. Du kan ikke oprette en FAT32-partition, der er større end 32 GB. Du kan heller ikke gemme filer, der er større end 4 GB på en FAT32-partition. Hvis den partition, du vil formatere, er større end 32 GB, kan NTFS-formatet være et bedre alternativ. Du kan finde flere oplysninger under Konvertere en harddisk eller partition til NTFS-format.

Du kan finde flere generelle oplysninger om formattering i Formatere diske og drev: ofte stillede spørgsmål.

Advarsel!

  • Når du konverterer en partition eller diskenhed på en harddisk fra NTFS til FAT32, kræver det, at du omformaterer partitionen og dermed sletter alle data på den. Derfor er det vigtigt, at du sikkerhedskopiere alle data, du vil beholde, inden du går i gang.

Vis alle

Sådan finder du ud af, hvilket filsystem der bruges på en partition

  1. Åbn Computer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Computer.

  2. Højreklik på et drev under Harddiskdrev, og klik derefter på Egenskaber.

  3. Det filsystem, der bruges på drevet, vises under Filsystem under fanen Generelt.

Sådan formateres en harddiskpartition med FAT32

  1. Åbn Computeradministration ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og sikkerhed, klikke på Administration og derefter dobbeltklikke på Computeradministration. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Klik på Diskhåndtering under Lager i den venstre rude.

  3. Højreklik på den partition, du vil formatere, og klik derefter på Formater.

  4. Vælg FAT32 i dialogboksen Formater under Filsystem, klik på OK, og klik derefter på OK igen.

    Bemærk!

    • Hvis den partition, du vil formatere, er større end 32 GB, vil FAT32-muligheden ikke være tilgængelig.



Har du brug for mere hjælp?