Oprette eller ændre en almindelig afspilningsliste i Windows Media Player


En afspilningsliste er en liste over digitale medieelementer, som du selv opretter og gemmer. Afspilningslister kan bruges til at gruppere elementer, du ofte lytter til eller ser. Du kan også bruge afspilningslister til at gruppere elementer, du vil brænde på en cd eller synkronisere til en bærbar enhed. Der er to typer afspilningslister i Windows Media Player: automatiske afspilningslister og almindelige afspilningslister.

En automatisk afspilningsliste er en liste, der konstant opdateres automatisk på basis af, hvilken musik der er i afspillerbiblioteket, og inkluderer alle ændringer af medieoplysninger. Du kan finde flere oplysninger om automatiske afspilningslister under Oprette eller ændre en automatisk afspilningsliste i Windows Media Player. En almindelig afspilningsliste er en gemt liste, der indeholder en eller flere digitale mediefiler, herunder en kombination af sange, videoer eller billeder i afspillerbiblioteket.

Du kan finde flere oplysninger om afspillerbiblioteket under Introduktion til Windows Media Player.

Se denne video for at få at vide, hvordan du kan oprette eller ændre en almindelig afspilningsliste i Windows Media Player (1:46)
Vis alle

Sådan oprettes en almindelig afspilningsliste

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på fanen Afspil i afspillerbiblioteket, hvis det er nødvendigt, for at åbne listeruden.

    Hvis du har behov for at rydde listeruden, før du går i gang med at oprette afspilningslisten, skal du klikke på Ryd liste

  3. Træk elementer fra detaljeruden til listeruden for at føje dem til den nye afspilningsliste.

    Hvis du vil markere flere tilstødende elementer, skal du holde Skift nede, mens du foretager markeringen. Hvis du vil markere flere ikke-sammenhængende elementer, skal du holde Ctrl nede, mens du foretager markeringen.

  4. Hvis du vil omarrangere elementer, skal du trække dem op eller ned i listeruden.

  5. Hvis du vil gemme listen, skal du klikke på Gem liste øverst i listeruden, skrive et navn til afspilningslisten, og derefter trykke på Enter.

    Afspilningslister gemmes som standard med filtypenavnet .wpl i mappen Afspilningslister, der er placeret i standardlagermappen i biblioteket Musik. Du kan også gemme afspilningslister med filtypenavnet .m3u eller .asx. Det kan du gøre ved at klikke på knappen Indstillinger for listeBillede af knappen Indstillinger for liste øverst i listeruden, klikke på Gem liste som og derefter ændre filtypenavnet i dialogboksen Filtype. Når du har gemt afspilningslisten, føjes den til kategorien Afspilningslister i navigationsruden.
    Hvis du vil afspille afspilningslisten i listeruden, skal du klikke på knappen AfspilBillede af knappen Afspil.
  6. Du kan fremover få adgang til afspilningslisten ved at dobbeltklikke på visningen Afspilningslister i navigationsruden eller klikke på pilen ved siden af Afspilningslister for at udvide visningen.

Sådan redigeres en almindelig afspilningsliste

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på fanen Afspil i afspillerbiblioteket, hvis det er nødvendigt, for at åbne listeruden.

  3. Klik på pilen ved siden af Afspilningslister i navigationsruden for at udvide visningen.

  4. Dobbeltklik på den afspilningsliste Billede af ikonet for almindelig afspilningsliste, du vil redigere, for at få den vist i listeruden.
  5. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil slette et element, skal du højreklikke på det i listeruden og derefter klikke på Slet fra liste.

      Hvis du vil markere flere tilstødende elementer, skal du holde Skift nede, mens du foretager markeringen. Hvis du vil markere flere ikke-sammenhængende elementer, skal du holde Ctrl nede, mens du foretager markeringen.

    • Hvis du vil omarrangere elementer, skal du trække dem op eller ned i listeruden.

    • Hvis du vil blande hele listen, skal du klikke på knappen Indstillinger for listeBillede af knappen Indstillinger for liste øverst i listeruden og derefter klikke på Bland liste.
    • Hvis du vil tilføje elementer, skal du søge efter elementerne ved hjælp af navigations- og detaljeruderne og derefter trække elementerne til listeruden.

  6. Når du er færdig med at redigere afspilningslisten, skal du klikke på Gem liste øverst i listeruden og derefter skrive et navn til afspilningslisten.

Sådan angives, hvordan elementer springes over på en afspilningsliste

Afspilleren registrerer, hvilke sange du springer over, når du afspiller en afspilningsliste. Dermed kan du hurtigt redigere en afspilningsliste, f.eks. én, der er oprettet af en abonnementstjeneste for musik eller af en anden person, så den kun indeholder dine favoritelementer.

Når du gemmer en liste, der indeholder elementer, du har sprunget over, som en afspilningsliste, bliver du spurgt, om du vil fjerne eller bevare de elementer, der er sprunget over, på afspilningslisten. Du kan slå prompten fra, hvis du vil. Du kan også angive, at afspilleren ikke skal afspille elementer, der er sprunget over, i gentaget afspilning. Når du gør det, vises de elementer, der er sprunget over, nedtonet i listeruden.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på fanen Afspil i afspillerbiblioteket, hvis det er nødvendigt, for at åbne listeruden.

  3. Afspille en liste over sange.

  4. Hvis du vil springe over et element, skal du klikke på knappen NæsteBillede af knappen Næste, mens elementet afspilles.
  5. Benyt følgende fremgangsmåde for at slette elementer, der er sprunget over, fra en gemt afspilningsliste:

    1. Klik på knappen Indstillinger for listeBillede af knappen Indstillinger for liste øverst i listeruden, og klik derefter på Gem liste som.
    2. Angiv et navn til afspilningslisten, og klik derefter på Gem.

    3. Når du bliver bedt om det, skal du klikke på Fjern fra afspilningslisten.

  6. (Valgfrit) Hvis du vil ændre indstillingerne for overspringning, skal du klikke på knappen Indstillinger for liste øverst i listeruden, pege på Elementer, der er sprunget over og benytte en eller begge af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du ikke længere vil spørges, om du vil fjerne elementer, der er sprunget over, når du gemmer en afspilningsliste, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Spørg, om jeg vil fjerne ved lagring.

    • Du kan forhindre, at elementer, der er sprunget over, afspilles ved gentaget afspilning, ved at klikke på Spring over under afspilning.

    Bemærk!

    • En markering ud for kommandoen angiver, at funktionen er slået til, og elementer, du springer over, vises nedtonet i listeruden. Du kan angive normal afspilning for at element igen ved at dobbeltklikke på det i listeruden.