Oprette eller slette en genvej


En genvej er et link til et element på computeren, f.eks. en fil, en mappe eller et program. Du kan oprette genveje og derefter anbringe dem på en praktisk placering f.eks. på skrivebordet eller i afsnittet Favoritter i navigationsruden (venstre rude) så du nemt kan åbne det element, genvejen opretter et link til. Du kan skelne en genvej fra den oprindelige fil på den pil, der vises på ikonet.

Billede af et typisk filikon og det relaterede genvejsikon
Et typisk filikon og det relaterede genvejsikon

Sådan oprettes en genvej

  1. Åbn den placering, der indeholder det element, du vil oprette en genvej til.

  2. Højreklik på elementet, og klik derefter på Opret genvej. Den nye genvej vises på samme placering som det oprindelige element.

  3. Træk den nye genvej til den ønskede placering.

Tip!

  • Hvis genvejen opretter et link til en mappe, kan du trække den til sektionen Favoritter i venstre rude for at oprette et favoritlink.

  • En anden måde at oprette en genvej på er at trække ikonet til venstre for adresselinjen, som findes øverst i alle mappevinduer, til en placering som f.eks. skrivebordet. På denne måde kan du hurtigt oprette en genvej til den mappe, du i øjeblikket har åbnet.

  • Du kan også oprette en genvej til et websted ved at trække ikonet til venstre for adresselinjen i webbrowseren til en placering som f.eks. skrivebordet.

Sådan slettes en genvej

  • Højreklik på den genvej, du vil slette, klik på Slet, og klik derefter på Ja. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Bemærk!

  • Hvis du sletter en genvej, er det kun genvejen, der fjernes. Det oprindelige element slettes ikke.



Har du brug for mere hjælp?