Oprette tastaturgenveje for at åbne programmer


Du kan oprette tastaturgenveje til at åbne programmer. Før du begynder, skal du oprette en genvej til det program, der skal tildeles en tastaturgenvej. For at gøre dette, skal du åbne den mappe, der indeholder programmets eksekverbare fil, højreklikke på den og derefter klikke på Opret genvej. Du kan finde flere oplysninger om at oprette genveje til programmer under Oprette eller slette en genvej.

  1. Find genvejen til det program, du vil oprette en tastaturgenvej til.

  2. Højreklik på genvejen, og klik derefter på Egenskaber.

  3. Klik på fanen Genvej i dialogboksen Egenskaber for genvej.

  4. Klik i feltet Genvejstast, tryk på den tast på tastaturet, du vil bruge sammen med Ctrl+Alt, og klik derefter på OK. Tastaturgenveje starter automatisk med Ctrl+Alt. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Hvis du bruger et program, der også har en tastaturgenvej, der benytter samme tastekombination som den genvej, du lige har oprettet, så fungerer din genvej muligvis ikke.

Du kan få mere at vide om tastaturgenveje i Windows 7 under Tastaturgenveje.

Bemærk!

  • Der står Ingen i feltet Genvejstast, indtil du trykker på en tast. Derefter står der Ctrl+Alt+den tast, du trykkede på.

  • Du kan ikke oprette tastaturgenveje ved hjælp af tasterne Esc, Enter, PrtScn, Skift eller Tilbage eller ved hjælp af tabulatortasten eller mellemrumstasten.