DNS (Domain Name System): ofte stillede spørgsmål


Websteder har både en huskevenlig adresse, der kaldes en URL-adresse, og en IP-adresse. Personer bruger URL-adresser til at finde websteder, men computere bruger IP-adresser til at finde websteder. DNS oversætter URL-adresser til IP-adresser (og omvendt). Hvis du f.eks. skriver http://www.microsoft.com på adresselinjen i webbrowseren, sender computeren en anmodning til en DNS-server. DNS-serveren oversætter URL-adressen til en IP-adresse, så computeren kan finde Microsofts webserver.

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om DNS.

Vis alle

Hvad er den sidste del af en URL-adresse?

Den sidste del af en URL-adresse kaldes et domænenavn på øverste niveau (TLD - Top-Level Domain name). TLD'er identificerer forskellige typer websteder. Her er nogle almindelige TLD'er, og hvad de står for:

Domæne på øverste niveau Står for
Domæne på øverste niveau

.com

Står for

Kommercielt websted

Domæne på øverste niveau

.net

Står for

Administrativt websted

Domæne på øverste niveau

.org

Står for

Almennyttig organisation

Domæne på øverste niveau

.gov

Står for

Amerikansk offentlig institution

Domæne på øverste niveau

.edu

Står for

Uddannelsesinstitution

Ud over de TLD'er, der er angivet ovenfor, har de individuelle lande eller områder deres egne TLD'er. .ca er f.eks. TLD'en for Canada.

Hvad er dynamisk DNS-opdatering?

Nogle computere får en ny IP-adresse, hver gang de opretter forbindelse til internettet. Med denne metode kan en internetudbyder betjene mange kunder ved hjælp af nogle få IP-adresser, men til gengæld ændres computerens adresse på internettet løbende. Hvis du er vært for et websted, vil du ikke have, at webstedets navn ændres, selvom internetudbyderen ændrer IP-adressen. Dynamisk DNS-opdatering bevarer automatisk forholdet mellem dit faste webstednavn og den skiftende IP-adresse, så webstedet let kan findes på internettet.

Hvordan slår jeg et DNS-navn eller en IP-adresse op?

Du skal have forbindelse til internettet for at slå et DNS-navn eller en IP-adresse op.

  1. Åbn kommandolinjen ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv kommandoprompt i søgefeltet, og klik derefter på Kommandoprompt på resultatlisten.

  2. Skriv nslookup i kommandoprompten, derefter et mellemrum og IP-adressen eller domænenavnet , f.eks. nslookup microsoft.com, og tryk derefter på Enter.

Hvad er DNS-cache?

Når du skriver en webadresse i webbrowseren og trykker på Enter, sender du en forespørgsel til en DNS-server. Hvis forespørgslen lykkes, åbnes det ønskede websted. Hvis den ikke lykkes, får du vist en fejlmeddelelse. Der gemmes et register over disse forespørgsler på en midlertidig lagerplacering på computeren, og den kaldes DNS-cachen. DNS undersøger altid cachen, før der sendes en forespørgsel til en DNS-server, og hvis der findes en post, der opfylder forespørgslen, bruger DNS denne post i stedet for at sende en forespørgsel til serveren. Det gør forespørgsler hurtigere og mindsker netværks- og internettrafikken.

Hvordan kan jeg se indholdet af DNS-cachen?

  1. Åbn kommandolinjen ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv kommandoprompt i søgefeltet, og klik derefter på Kommandoprompt på resultatlisten.

  2. Skriv ipconfig /displaydns i kommandoprompten.

Hvordan kan jeg rydde DNS-cachen?

Når DNS-cachen ryddes, tvinges DNS til at sende en forespørgsel til en DNS-server i stedet for at bruge oplysningerne, der er gemt i cachen. Du kan også vælge at rydde DNS-cachen, når du foretager ændringer på de websteder, du administrerer, eller hvis du modtager gentagne fejl, når du ved, at den angivne webadresse er korrekt.

Bemærk!

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start.
  2. Skriv kommandoprompt i søgefeltet.

  3. Højreklik på Kommandoprompt på listen med resultater, og klik derefter på Kør som administrator. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  4. Skriv ipconfig /flushdns i kommandoprompten.



Har du brug for mere hjælp?