Windows-galleri: En åben invitation til kunst og fotografi

Dit billede eller din kunst her



Dit billede eller din kunst her


Vis dine værker for et millionpublikum

Millioner af personer besøger hver måned Windows-galleriet med brugertilpasning for at hente temaer og skrivebordsbaggrunde til deres skriveborde. Send os dit kunstværk eller fotografi. Så bruger vi det måske i galleriet, enten som skrivebordsbaggrund (et selvstændigt billede til skrivebordet) eller et helt tema (et sæt skrivebordsbilleder og -farver).

Dette er din chance for at få dine værker og dit navn ud til et globalt publikum, mens du bevarer alle rettighederne til dine billeder.


Du kan sende os dit værk på følgende måde:

  • Læs først retningslinjerne for at kontrollere, at det, du sender, har den rette størrelse og format og er passende for vores websted.

  • Send os dit værk i en mail. Vedhæft et billede pr. mail. Hvis du sender fem billeder, skal du sende fem mails.

  • Undlad at zip-pakke eller komprimere dit værk.

  • Medtag følgende oplysninger (på engelsk) i hver mail:

    • Dit navn (sådan som det skal være anført)

    • En kort beskrivelse af dit kunstværk eller foto

    • Din foretrukne mailadresse

    • Adressen på din hjemmeside, hvis du har en

  • Klik på knappen Send herunder (det starter dit mailprogram, hvis du har et), eller benyt denne adresse: winpgal@microsoft.com. Når du mailer dit værk til denne adresse, accepterer du Vilkår for anvendelse.

  • Har du flere spørgsmål? Se ofte stillede spørgsmål.

Har du brug for ideer?

  • Årstider: Vis overgangen fra den ene årstid til den anden, eller nyd hver enkelt årstid.

  • Vand: Floder, søer, vandfald, dugdråber på et blad, regndråber på et vindue. Brug fantasien til at puste liv i det våde element.

  • Naturlig skønhed: Uanset om det er kvarterets park henne om hjørnet eller den storslåede nationalpark, du besøgte på din ferie, så kan du dele dine fotos af de dejligste steder på jorden.

  • Dyr: Lige fra små, søde killinger til glubske ulve – dyr har vist sig at være meget populære hos Windows-brugere.

  • Monstre, drager og magiske væsener: Herunder, men ikke kun, nisser, gnomer, skovnymfer, zombier, drager, kæmpeblæksprutter, varulve og rumvæsener.

Det var bare nogle forslag. Der er ingen grænser. Slip din fantasi løs.



Når du sender dit foto eller kunstværk til Windows-galleriet med brugertilpasning, accepterer du disse Vilkår for anvendelse.

Send

Retningslinjer

For at komme i betragtning til Windows-galleriet skal dit foto eller kunstværk:

  • Være skabt af dig. Du skal have ophavsretten til det, og det må ikke krænke en anden parts ophavsret, varemærke eller immaterielle rettigheder.

  • Være mindst 1920 pixel bred og 1200 pixel høj ved 96 dpi (dots per inch). Billederne må godt være større end dette, men ikke mindre. JPEG er det foretrukne format, men du kan også sende GIF-, BMP- eller PNG-filer.

  • Ikke indeholde annonce- eller reklamemeddelelser.

  • Være rent, ukontroversielt, uskadeligt og familievenligt.

Fotografier, kunstværker eller tekster bliver ikke accepteret i Windows Galleri, hvis de:

  • Er obskøne, profane, vulgære eller har seksuelle undertoner.

  • Indeholder nøgenhed.

  • Viser mishandling af personer eller dyr.

  • Viser voldelige eller uhyggelige scener.

  • Beskriver eller viser brug af ulovlige stoffer, alkohol, cigaretter eller skråtobak.

  • Beskriver eller viser hasardspil.

  • Opfordrer til køb eller salg af ammunition eller skydevåben.

  • Er ulovlige eller opfordrer til ulovlige aktiviteter eller er i strid med gældende lokal eller national lovgivning.

  • Er stødende, diskriminerende eller giver udtryk for en negativ holdning i forhold til race, nationalt tilhørsforhold, køn, alder, handicap, religion eller seksuel orientering, eller hvis den tilskynder til, advokerer for eller udtrykker obskønitet, had eller snæversynethed.

  • Truer, forfølger, bagvasker, bedrager, nedværdiger, ydmyger eller skræmmer en person eller en gruppe personer af en eller anden grund.

  • Giver et misvisende billede af kilden til alt, der er offentliggjort eller overført, herunder parodier på andre personer eller enheder.

  • Taler nedsættende om en virksomhed eller dets produkter, herunder Microsoft eller Microsoft-produkter.

  • Har til hensigt at skade eller udnytte mindreårige – eller andre – på nogen måde.

Ofte stillede spørgsmål

Her følger en række svar på nogle af de spørgsmål, som du måske har til at sende kunst og fotografier til Windows-galleriet.

Vis alle

Er der grænser for, hvor mange billeder jeg kan sende?

Ja. Begræns det antal billeder, du sender, til ti eller derunder. Vi giver dig besked, hvis vi vil se flere. Og husk: Du skal kun vedhæfte ét billede i hver mail. Hvis du sender fem billeder, skal du sende fem mails.

Hvad sker der, hvis mit værk bliver valgt?

Hvis vi vælger dit foto eller kunstværk, bliver det enten en del af et Windows 7-tema i galleriet eller vist på siden Skrivebordsbaggrunde eller begge dele.

Får jeg besked om det?

Vi vil gøre vores bedste for at kontakte alle, hvis værk bliver valgt, men vi kan ikke garantere dette. Vi kontakter ikke dem, hvis værk ikke bliver valgt.

Bliver mit navn anført?

Ja. Dit navn bliver nævnt på en eller flere af følgende placeringer:

  • På den temaside, som dit billede bliver en del af

  • I JPEG-metadataene i dit billede

  • Synligt i nederste højre hjørne af dit billede

Får jeg ophavsretten til mit værk?

Ja, ophavsretten til dit kunstværk eller dit foto tilhører stadig dig. Du giver Microsoft tilladelse til at udgive dit foto eller kunstværk i galleriet, men du har stadig ophavsretten til det.

Redigerer I mit billede?

Vi ændrer ikke dit billede væsentligt. Vi vil f.eks. ikke fjerne eller slette detaljer eller sætte det sammen med andre billeder. Men vi foretager muligvis mindre ændringer såsom:

  • Beskæring og/eller skalering af billedet, så det passer til vores specifikationer for størrelse og dpi (1920 x 1200 pixel ved 96 dpi).

  • Ændring af billedets format til JPEG, hvis det ikke allerede har det format.

  • Mindre optimeringer, f.eks. gøre et lidt kedeligt eller mørkt foto lysere og klarere, justere en horisontal linje eller få farver til at se naturligt mættede ud.

  • Tilføjelse af dit navn på billedet, hvis du ikke allerede har tilføjet et navn eller en signatur på det.

Kan jeg sende et helt tema med min egen kunst eller mit eget foto?

Hvis du sender billeder nok, til at vi mener, de kan udgøre et godt tema, vil vi måske lave et tema for sig kun med dine værker. Men det er nok mere sandsynligt, at vi kun accepterer et eller to billeder pr. person. På den måde kan de billeder fra forskellige kunstnere eller fotografer, der har samme emne eller stil, sættes sammen til et tema.

Hvad bruger I mine personlige oplysninger til?

Vi vil anføre dit navn, men vi vil aldrig dele eller offentliggøre dine mailoplysninger.

Hvis jeg fortryder senere, kan jeg så få mit foto eller min kunst fjernet fra galleriet?

Ja. Hvis du fortryder, skal du sende en mail til Windows-galleriet med brugertilpasning med ordet “REMOVE” ("FJERN") i titellinjen. Hvis du medtager følgende oplysninger, fjerner vi dit billede globalt fra Windows-galleriet med brugertilpasning inden for 60 dage, efter at vi har modtaget din anmodning:

  • Dit fulde navn.

  • En kopi af det billede, du vil have fjernet. Det behøver ikke at være fuld størrelse, bare nok til at vi kan identificere billedet.

  • Det mailnavn, du brugte, da du sendte billedet, hvis du bruger et andet nu.

  • Eventuelt også grunden til, at du ønsker billedet fjernet.

Vilkår for anvendelse

  1. LICENS. Når du sender dit fotografi, billede eller kunstværk ("Billede") til Microsoft, giver du Microsoft (herunder dets datterselskaber og associerede selskaber) en verdensomspændende, afgiftsfri, fuldt betalt, tidsubegrænset licens til og i relation til tjenester og funktioner for personlige indstillinger i Windows-operativsystemprodukter (f.eks. Windows-temaer og -baggrunde) og alle relaterede Microsoft-websteder, Windows-galleriet med brugertilpasning og alle marketing- og annoncematerialer til sådanne tjenester og funktioner for personlige indstillinger: (a) til at kopiere, bruge og skabe arbejde afledt af Billedet; (b) til offentligt at udføre og vise kopier af og arbejde afledt af Billedet; og (c) til at distribuere og give kopier af og arbejde afledt af Billedet i licens til Microsoft-kunder til deres personlige brug (“Licens”). Du giver uden betingelse afkald på: håndhævelse af alle moralske rettigheder og lignende rettigheder, du måtte have til Billedet, i hele verden; samt enhver ret til at kontrollere eller godkende den form, Billedet kan blive brugt i, og du accepterer hermed enhver ændring til, herunder tilføjelse til eller sletning fra Billedet, som på anden måde ville krænke enhver moralsk ret eller lignende ret, hvis det sker uden din tilladelse.

  2. INGEN FORPLIGTELSE. Microsoft er ikke forpligtet til at bruge Billedet på nogen måde og kan til enhver tid stoppe med at bruge Billedet af en hvilken som helst grund eller uden grund. Microsoft kan ikke holdes ansvarlig for skader, der er opstået som følge af en beslutning om ikke at bruge (eller som følge af et ophør med at bruge) Billedet, og kan udelukkende bestemme den placering, hvor Billedet må bruges.

  3. TILSKRIVELSE. Du giver Microsoft (herunder dets datterselskaber og associerede selskaber) ret til at bruge dit navn, billede, lighed med, eller en kombination af disse, til at identificere dig som den kunstner, der skabte Billedet (samlet kaldet “Tilskrivelse”). Hvis Microsoft, dets datterselskaber eller associerede selskaber bruger Billedet, må de foretage Tilskrivelse efter eget skøn og kan udelukkende bestemme placering, fremhævelse, format og tidsperiode for visningen og offentliggørelsen af det.

  4. INGEN PENGEMÆSSIG KOMPENSATION. Du accepterer, at du ikke har nogen forventning om nogen kompensation (pengemæssig eller på anden måde) for de rettigheder, der er givet til Microsoft og dets datterselskaber og associerede selskaber, under disse Vilkår for anvendelse eller brugen af Billedet (og ethvert fotografi eller indhold i enhver Tilskrivelse).

  5. UTILSIGTET VISNING. Hvis Microsoft utilsigtet viser, offentliggør eller fremfører Billedet som del af et Microsoft-produkt eller -websted, der ikke er omfattet af den Licens, der er anført i afsnit 1 herover, skal du sende en skriftlig besked til Microsoft, hvorefter Microsoft vil gøre en rimelig forretningsmæssig indsats for at fjerne Billedet fra et sådant Microsoft-produkt eller -websted. Du accepterer, at dette er din eneste beføjelse i forhold til en sådan utilsigtet visning af Billedet.

  6. HJÆLP. For Microsofts regning skal du udfærdige og levere instrumenter og foretage handlinger i øvrigt, som Microsoft med rimelighed måtte forlange for at kunne nyde de rettigheder, der er givet under disse Vilkår for anvendelse.

  7. OMTALE. Med undtagelse af, hvad der er anført i §§1 og 3, skal ingen af parterne kommunikere med pressen eller offentligheden om denne Licens og disse Vilkår for anvendelse uden den andens forudgående samtykke.

  8. GARANTIER. Du garanterer og forpligter dig til at: (a) du er indehaver af ophavsretten til Billedet, (b) du har fuldstændig bemyndigelse og autoritet til at tildele rettighederne og licenserne under disse Vilkår for anvendelse; (c) distribution og brug af Billedet, som tilladt under disse Vilkår for anvendelse, ikke krænker nogen tredjeparts immaterielle rettigheder, privatliv, omtale eller anden ejendomsret eller bryder nogen lov i det land, hvor Billedet blev skabt, eller kræver godkendelse, gennemsyn eller betaling af kompensation til nogen person; og (d) at du havde alle rettigheder, der var nødvendige og relevante i forhold til de personer, der er afbildet på Billedet, for at kunne skabe Billedet.

  9. ANSVARSFRASKRIVELSER; UDELADELSER; BEGRÆNSNINGER. I henhold til §8 fraskriver begge parter sig ethvert ansvar (udtrykkeligt, stiltiende eller på anden måde), herunder stiltiende ansvar for salgbarhed, ikke-krænkelse, egnethed til et bestemt formål eller ejendomsret, relateret til brugen heraf eller noget som helst andet under disse Vilkår for anvendelse. Ingen af parterne kan gøres ansvarlige for nogen særskilt dokumenterede, hændelige, pønalt begrundede skader eller følgeskader af nogen art eller af nogen som helst grund relateret til Billedet, en Tilskrivelse eller Licensen, selv i de tilfælde, hvor sådanne skader var rimeligt forudsigelige. Den samlede ansvarspligt for Microsoft, dets datterselskaber og dets associerede selskaber under disse Vilkår for anvendelse skal ikke overstige $ 500.

  10. OPSIGELSE; VIRKNING AF OPSIGELSE. Begge parter kan til enhver tid med 60 dages opsigelse hæve Licensaftalen med en skriftlig meddelelse til den anden part. Microsoft vil snarest muligt gøre Billedet utilgængeligt, når perioden for den skriftlige opsigelse på 60 dage er udløbet. Afsnit 9, 10 og 11 bibeholdes efter Licensens opsigelse. For at undgå tvivl bibeholdes Microsofts kunders rettigheder til billedet, som er distribueret til disse kunder før udløbet eller ophævelsen af denne Licens, efter udløbet eller ophævelsen af denne Licens.

  11. MEDDELELSE. Alle meddelelser under disse Vilkår for anvendelse skal ske: (i) skriftligt; (ii) på engelsk (med mindre andet kræves); (iii) betragtes som leveret, når de er modtaget; (iv) sendes med mail, kurertjeneste, bud eller bekræftet eller anbefalet brev (forudbetalt porto, anmodning om kvittering for modtagelsen); (v) pr. mail sendt til winpgal@microsoft.com; eller med fysisk brev sendt til “Att.: Program Manager, Windows 7 Themes, Microsoft” (med en faxkopi til Legal ' Corporate Affairs at (425) 936-7329).

  12. KOMPETENCE OG VÆRNETING . Nærværende Vilkår er underlagt lovgivningen i Washington, og parterne er indforstået med, at kompetence og værneting ligger hos de føderale domstole i King County, Washington, eller hos de statslige domstole.