Filnavne og filtypenavne: ofte stillede spørgsmål


Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om filnavne og filtypenavne.

Vis alle

Hvad er et filtypenavn?

Et filtypenavn et en række tegn, som hjælper Windows med at forstå, hvilken type oplysninger, en fil indeholder, og hvilket program der bør bruges til at åbne den. Et filtypenavn vises i slutningen af filnavnet, adskilt fra filnavnet med et punktum. I filnavnet minfil.txt er filtypenavnet txt. Det informerer Windows om, at det drejer sig om en tekstfil, der kan åbnes af programmer, der er knyttet til det pågældende filtypenavn, f.eks. WordPad eller Notesblok.

Hvordan kan jeg kontrollere, hvilke programmer der er knyttet til et filtypenavn?

Alle programmer, der er installeret på computeren, er designet til at åbne én eller flere bestemte filtyper, der hver især identificeres af et filtypenavn. Hvis du har flere programmer på computeren, der er i stand til at åben en bestemt filtype, indstilles ét af programmerne som standard. Hvis du vil ændre et program, der åbner automatisk, når du dobbeltklikker på det, kan du se Vælge et andet program til at åbne en fil.

Hvor langt kan et filnavn være?

Det afhænger af længden på hele filens sti (f.eks. C:\Programmer\filenavn.txt). Windows begrænser en enkelt sti til 260 tegn. Derfor kan der til tider opstå fejl, når du kopierer en fil med et meget langt filnavn til en placering, der har en længere sti end filens oprindelige placering.

Hvilke tegn kan ikke bruges i et filnavn?

Du må ikke bruge følgende tegn i et filnavn: \ / ? : * " > < |

Hvordan kan jeg få vist filtypenavne i filnavnet?

Windows skjuler filtypenavne for at gøre filnavnene lettere at læse, men du kan vælge at gøre filtypenavne synlige. Oplysninger om, hvordan du gør, finder du under Vise eller skjule filtypenavne.

Hvordan ændrer jeg et filtypenavn?

Som hovedregel bør filtypenavne ikke ændres, fordi du måske ikke kan åbne eller redigere filen efterfølgende. Sommetider kan det dog være nyttigt at ændre filtypenavnet, f.eks. når du skal ændre en tekstfil (.txt) til en HTML-fil (.htm), så du kan få vist filen i en webbrowser.

Sådan ændres et filtypenavn

  1. Sørg for, at filtypenavne er synlige. Du kan få at vide, hvordan du gør dette, under Vise eller skjule filtypenavne.

  2. Højreklik på den fil, du vil ændre, og klik derefter på Omdøb.

  3. Slet filtypenavnet, skriv det nye filtypenavn, og tryk derefter på Enter.

  4. Windows vil vise en advarsel om, at ændring af filtypenavnet muligvis vil få filen til at ophøre med at fungere korrekt. Klik på Ja for at bekræfte ændringen, hvis du er sikker på, at den filtype, du har angivet, fungerer med det program, du bruger.



Har du brug for mere hjælp?