Søge efter en fil eller mappe


I Windows kan du søge efter filer og mapper på flere måder. Ingen af metoderne kan kaldes den bedste. Du kan bruge forskellige metoder i forskellige situationer.

Bruge søgefeltet i menuen Start

Du kan bruge søgefeltet i menuen Start til at søge efter filer, mapper, programmer og e‑mails, der er gemt på computeren.

Sådan søges der efter et element i menuen Start:

  • Klik på knappen StartBillede af knappen Start, og skriv derefter et ord eller en del af et ord i søgefeltet.
    Billede af søgeresultater i menuen Start
    Der vises søgeresultater, så snart du begynder at skrive i søgefeltet.

    Efterhånden som du skriver, vises elementer, der svarer til din søgetekst, på startmenuen. Søgeresultaterne er baseret på tekst i filnavnet, tekst i selve filen, mærker og andre egenskaber.

Bemærk!

  • Når du søger fra menuen Start, er det kun filer, der er indekseret, som vises i søgeresultaterne. De fleste filer på computeren indekseres automatisk. Alt, hvad du medtager i et bibliotek, indekseres f.eks. automatisk. Du kan finde flere oplysninger om indeksering under Forbedre Windows-søgninger vha. indekset: ofte stillede spørgsmål.

Bruge søgefeltet i en mappe eller et bibliotek

Når du søger efter en fil, ved du sandsynligvis ofte, at den er gemt i en bestemt mappe eller et bestemt bibliotek, f.eks. Dokumenter eller Billeder. Hvis du vil søge efter filen, skal du måske søge i flere hundreder filer og undermapper. Du kan spare tid og kræfter ved at bruge søgefeltet øverst i det åbne vindue.

Billede af søgefeltet i en mappe eller et bibliotek
Søgefeltet i en mappe eller et bibliotek

Søgefeltet filtrerer den aktuelle visning baseret på tekst, som du skriver. Under søgningen søges der efter tekst i filnavnet, i indholdet og i filegenskaberne, f.eks. i mærker. I et bibliotek omfatter søgningen alle mapper, der findes i biblioteket, og undermapper i disse mapper.

Sådan søges der efter en fil eller en mappe ved hjælp af søgefeltet:

  • Skriv et ord eller en del af et ord i søgefeltet.

    Efterhånden som du skriver, filtreres indholdet i mappen eller biblioteket, så hvert af de efterfølgende tegn, du skriver, vises. Når du ser den ønskede fil, kan du holde op med at skrive.

Antag f.eks., at mappen Dokumenter ser sådan ud:

Billede af et biblioteks indhold før indtastning i søgefeltet
Biblioteket Dokumenter, før du skriver i søgefeltet

Hvis du nu vil søge efter dine fakturafiler, kan du skrive "faktura" i søgefeltet. Efterhånden som du skriver, filtreres visningen automatisk, og du får vist noget i denne retning:

Billede af et biblioteks indhold, hvor "invoice" er angivet i søgefeltet
Biblioteket Dokumenter, når du har skrevet "faktura" i søgefeltet

Du kan også bruge andre teknikker i søgefeltet for hurtigt at indsnævre en søgning. Hvis du for eksempel søger efter en fil på baggrund af en eller flere af egenskaberne (f.eks. et mærke eller den dato, hvor filen senest blev ændret) kan du bruge søgefiltre til at angive egenskaben i søgningen. Du kan også skrive nøgleord i søgefeltet for at indsnævre resultaterne yderligere. Du kan få at vide, hvordan du bruger søgefiltre og nøgleord i Avancerede tip til søgning i Windows.

Udvide en søgning ud over en bestemt mappe eller et bestemt bibliotek

Hvis du ikke kan finde det, du søger efter i et bestemt bibliotek eller en bestemt mappe, kan du udvide søgningen til at omfatte forskellige placeringer.

  1. Skriv et ord i søgefeltet.

  2. Rul til bunden af listen med søgeresultater. Under Søg igen i skal du benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på Biblioteker for at søge i alle biblioteker.

    • Klik på Computer for at søge på hele computeren. Det er sådan, du kan søge efter filer, der ikke er indekseret, f.eks. system- eller programfiler. Vær dog opmærksom på, at søgningen bliver langsommere.

    • Klik på Brugerdefineret for at søge på bestemte placeringer.

    • Klik på Internet for at søge online ved hjælp af standardwebbrowseren og standardsøgemaskinen.