Sådan opnår du den bedste visning på skærmen



Windows vælger de bedste skærmindstillinger herunder skærmopløsning, opdateringshastighed og farve baseret på skærmen. Disse indstillinger varierer afhængigt af, om du har en LCD- eller en CRT-skærm. Hvis du vil justere skærmindstillingerne, eller hvis indstillingerne er blevet ændret, og du vil gendanne standardindstillingerne, skal du følge nedenstående anbefalinger.

For begge skærmtyper gælder, at jo højere punktantallet pr. tomme (DPI) er, desto bedre ser skrifttyperne ud. Der er flere oplysninger på Metoder til at forbedre skærmbilledets kvalitet.

Billede af forskellen mellem høj DPI og lav DPI
Forskellen mellem høj DPI og lav DPI

Den bedste visning for en LCD-skærm

Hvis du har en LCD-skærm, skal du tjekke skærmopløsningen, som har betydning for, hvor klart billeder og objekter står på skærmen. Det er en god ide at indstille LCD-skærme på den optimale opløsning—den opsløsning, hvor en skærm fungerer bedst i forhold til sin størrelse. Skærmfabrikanten eller forhandlerne bør kunne opgive den optimale opløsning. Hvis du ikke kan skaffe oplysningerne, kan du prøve at indstille skærmen på den højest mulige opløsning, som normalt er den optimale opløsning. Se Ændre skærmopløsning.

Billede af menuen Skærmindstillinger
Hvis du ikke kender skærmens optimale opløsning, skal du indstille den på den højeste opløsning

Teknisk understøtter LCD-skærme lavere opløsninger en den optimale opløsning, men billedet kan være lille, centreret på skærmen og have sorte kanter, eller billedet vil forekomme strukket.

Fjern skærmflimmer

Hvis skærmen skal fungere bedst muligt, skal skærmens opdateringshastighed også tages i betragtning. Hvis opdateringshastigheden er for lav, kan skærmen flimre, og det kan overanstrenge øjnene og forårsage hovedpine. Du bør vælge en opdateringshastighed på mindst 75 hertz. Se Fjern skærmflimmer (opdateringshastighed) for flere oplysninger om reduktion og fjernelse af flimmer.

Billede af skærmopdateringshastigheden
Sørg for at skærmens opdateringshastighed er høj nok til at forhindre skærmflimmer

Indstilling af LCD-skærmens farve

LCD-skærmes farve er livagtige. Sørg for at farven er indstillet på mindst 32 bit for at opnå den bedst mulige farve på skærmen.

  1. Åbn Skærmindstillinger ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Udseende og personlige indstillinger, klikke på Personlige indstillinger og derefter klikke på Skærmindstillinger .

  2. Vælg Højeste (32 bit) under Farver, og klik derefter på OK.

Den bedste visning for en CRT-skærm

For en CRT-skærm er det vigtigt at ændre skærmopløsningen til den højest mulige opløsning, der giver 32-bit-farve og en opdateringshastighed på mindst 72 hertz. Se Ændre skærmopløsning, hvis du vil have yderligere oplysninger. Hvis skærmen flimrer, eller det er ubehageligt at se på skærmen, skal opdateringshastigheden øges, indtil den er behagelig at se på. Se Fjern skærmflimmer (opdateringshastighed) for flere oplysninger.

Opløsning baseret på skærmstørrelsen

Skærmstørrelse Anbefalet opløsning
Skærmstørrelse

15-tommer-skærm

Anbefalet opløsning

1024 × 768

Skærmstørrelse

17- til 19-tommer-skærm

Anbefalet opløsning

1280 × 1024

Skærmstørrelse

20-tommer-skærm og derover

Anbefalet opløsning

1600 × 1200

Indstilling af CRT-skærmens farve

Windows -farver og temaer fungerer bedst, når skærmen er indstillet på 32-bit-farve. Du kan indstille skærmen på 24-bit-farve, men du vil ikke kunne se alle de visuelle effekter. Hvis du indstiller skærmen på 16-bit-farve, vises billeder, der skulle syne jævne, muligvis ikke korrekt.

Indstilling af CRT-skærmens farve

  1. Åbn Skærmindstillinger ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Udseende og personlige indstillinger, klikke på Personlige indstillinger og derefter klikke på Skærmindstillinger .

  2. Vælg Højeste (32 bit) under Farver, og klik derefter på OK. (Hvis du ikke kan vælge 32 bit, skal du kontrollere, at din opløsning er så høj som mulig og derefter prøve igen).