HDTV: ofte stillede spørgsmål


Hvis du har et HDTV (højdefinitions-tv), kan du slutte computeren til det for bedre at kunne overvåge visningskvaliteten.

Du kan finde flere oplysninger under Slutte computeren til et tv.

Vis alle

Hvad skal jeg bruge for at slutte computeren til et HDTV?

Det afhænger af tv'et og de typer videokabler, der kan sluttes til det. Stort set alle computere har et VGA-udgangsstik. Hvis dit HDTV har et VGA-indgangsstik, kan du bruge et VGA-kabel til at slutte computeren til tv'et. Hvis dit HDTV ikke har et VGA-indgangsstik, kan du muligvis bruge en anden type kabel til at slutte computeren til dit HDTV. Hvis f.eks. computeren har et HDMI-, DVI- eller komponentvideoudgangsstik, og dit HDTV har et tilsvarende indgangsstik, kan du sandsynligvis forbinde de to.

Illustration af VGA-, DVI-, HDMI- og komponentvideotilslutninger

Hvis computeren ikke har disse videostik, kan du muligvis udskifte skærmkortet i computeren med et nyere, HDTV-kompatibelt skærmkort.

Hvorfor er der ingen lyd, når jeg slutter computeren til et HDTV?

VGA-, DVI- og komponentvideokabler understøtter ikke lydsignaler. HDMI-kabler understøtter lydsignaler, men ikke alle HDMI-aktiverede skærmkort understøtter lyd. Hvis dit HDTV har et lydindgangsstik, kan du muligvis slutte et separat lydkabel fra computerens lydkort direkte til tv'et. Ellers skal du slutte lydsignalet til en anden udgangsenhed, f.eks. eksterne computerhøjttalere eller dit stereoanlæg derhjemme. Du kan finde flere oplysninger om lydkort under Lydkort: ofte stillede spørgsmål.

Når jeg har sluttet computeren til et HDTV, er billedet på tv'et udstrakt. Hvordan kan jeg løse det?

Du skal ændre indstillingerne for skærmopløsningen i Windows.

Du kan finde flere oplysninger under Opnå den bedste visning på skærmen.

  1. Åbn Skærmopløsning ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel og derefter klikke på Juster skærmopløsning under Udseende og personlige indstillinger.

  2. Klik på rullelisten Opløsning, og flyt skydeknappen for at vælge en anden opløsning.

    De fleste HDTV-sæt bruger widescreen-formatet 16:9, og du skal derfor vælge en skærmopløsning, hvor billedets form svarer til widescreen-formatet i dit HDTV.

  3. Når du finder en skærmopløsning, der ser rigtig ud, skal du klikke på Anvend.

  4. Hvis den nye skærmopløsning ser korrekt ud, skal du klikke på Bevar ændringer og derefter klikke på OK.

Bemærk!

  • Hvis computerens skærmkort er udviklet til at fungere godt sammen med HDTV, leveres det måske med en særskilt software, du kan bruge til at angive skærmopløsningen, så den svarer til formatet 16:9.

Kan jeg både slutte en computer til en skærm og et HDTV samtidig?

Ja. Hvis computerens skærmkort er HDTV-kompatibelt, har den sikkert to eller flere videoudgangsstik. Slut det ene til computerskærmen og det andet til HDTV'et. Begge viser automatisk det, der er på computeren.

Hvorfor kan jeg ikke længere se visse vinduer på computeren, når jeg har sluttet computeren til et HDTV?

Det er normalt. Visse former for computeroplysninger, f.eks. spil og video, vises kun på HDTV'et. Du kan se en tom skærm eller et tomt vindue på computerskærmen. Hvis du vil have vist disse oplysninger på computerskærmen, skal du midlertidigt frakoble HDTV'et.

Artikel-id: MSW700022



Har du brug for mere hjælp?