Hjælpe nogen med et computerproblem ved hjælp af Windows Fjernsupport


Du kan bruge Windows Fjernsupport til at oprette forbindelse til en persons computer og hjælpe vedkommende med et computerproblem, selvom du ikke er i nærheden. Hvis du vil hjælpe en anden vha. Fjernsupport, skal du inviteres af den pågældende person, som du vil hjælpe.

Du kan hjælpe en anden person vha. Fjernsupport på to måder. Hvis den person, du hjælper, bruger Windows 7, kan du bruge Easy Connect til at oprette direkte forbindelse til vedkommendes computer. Hvis personen bruger en anden version af Windows, kan du bruge en invitationsfil. Du kan finde flere oplysninger i Hvilken forbindelsesmetode skal jeg bruge i Windows Fjernsupport?

Se denne video for at få at vide, hvordan du med Windows Fjernsupport kan hjælpe en anden med et computerproblem (1:45)
Vis alle

Sådan hjælpes en anden person vha. Easy Connect

Når du bruger Easy Connect, genererer Fjernsupport en midlertidig adgangskode, som den person, du hjælper, skal give dig. Du kan bruge adgangskoden til at oprette direkte forbindelse til den pågældende persons computer. Når der er oprettet forbindelse, udveksles der kontaktoplysninger mellem din computer og den anden persons computer. Dette gør det muligt for dig hurtigt at oprette forbindelse uden adgangskoden fremover.

  1. Åbn Fjernsupport ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Fjernsupport i søgefeltet, og klik derefter på Windows Fjernsupport på resultatlisten.

  2. Klik på Hjælp en person, der har inviteret dig.

  3. Hvis du aldrig har brugt Easy Connect før, skal du klikke på Brug Easy Connect. Hvis du har brugt Easy Connect før, kan du vælge fra en liste over tidligere kontaktpersoner. Hvis du vil oprette forbindelse til en kontaktperson, der ikke findes på listen, skal du klikke på Hjælp en anden.

  4. Følg vejledningen.

Sådan hjælpes en anden vha. en invitationsfil

En invitationsfil er en særlig type Fjernsupport-fil, som du kan bruge til at oprette forbindelse til en anden persons computer.

  1. Åbn Fjernsupport ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Fjernsupport i søgefeltet, og klik derefter på Windows Fjernsupport på resultatlisten.

  2. Klik på Hjælp en person, der har inviteret dig.

  3. Klik på Brug en invitationsfil, og find den invitation, du har modtaget fra den person, du forsøger at hjælpe.

    Hvis du tidligere har brugt Easy Connect, skal du klikke på Hjælp en anden på listen over kontaktpersoner for at få vist mulighederne for at bruge en invitationsfil.

  4. Følg vejledningen.