Få mere at vide om, hvordan du installerer Windows XP Service Pack 3 (SP3)

Windows XP Service Pack 3 (SP3) er en vigtig opdatering, der indeholder tidligere udsendte opdateringer til Windows XP med hensyn til sikkerhed, ydeevne og driftssikkerhed.

Sådan får du SP3

Den anbefalede (og letteste) måde at få SP3 på er at slå Automatiske opdateringer til. Du kan finde flere oplysninger under Indstil automatiske opdateringer.

Med Automatiske opdateringer kan du automatisk hente SP3, når den er tilgængelig for computeren. Det kræver kun nogle få klik at starte installationen, og resten af processen er automatisk. Hvis automatiske opdateringer ikke er slået til, kan du installere SP3 ved hjælp af Windows Update på Windows-webstedet.

For at kunne installere SP3 skal du først have Windows XP Service Pack 1a (SP1a) eller Service Pack 2 (SP2) installeret. Disse er også tilgængelige, når automatisk opdatering er slået til. Du kan finde flere oplysninger om disse og andre Windows-servicepakker på Servicepakkecenter.

Bemærkninger

  • Der findes ingen SP3 til 64-bit-versionen af Windows XP. Hvis du kører 64-bit versionen af Windows XP med SP2, har du den nyeste servicepakke og vil fortsat være berettiget til support og modtage opdateringer frem til den 8. april 2014. Du kan finde ud af, hvilken version du kører, hvis du går til Kører min pc 32- eller 64-bit versionen af Windows?

  • For at få den bedste oplevelse på din pc skal du overveje at opgradere til Windows 7. Du kan finde flere oplysninger om de muligheder, der findes i dit land eller område, ved at besøge websiden Shop.

Sådan finder du ud af, om Windows XP SP3 allerede er installeret

  • Klik på Start, højreklik på Computer, og klik derefter på Egenskaber.

    Hvis Service Pack 3 er anført i afsnittet System, er SP3 allerede installeret på computeren, og så behøver du ikke følge vejledningen herunder.

Vis alle

Før du begynder

Før du installerer SP3, anbefaler vi, at du gør følgende:

  • Log på computeren med en administratorkonto, sørg for, at alle andre brugere er logget af computeren og luk alle åbne programmer.

  • Sikkerhedskopiér dine vigtige filer til en ekstern placering; f.eks. en ekstern harddisk, dvd eller cd eller et USB-flashdrev. Se flere oplysninger i "Sikkerhedskopiering af filer og mapper" i Hjælp og support-center.

  • Hvis du bruger en bærbar computer, skal den være sluttet til en stikkontakt, og du må ikke afbryde eller genstarte computeren under installationen.

  • Hvis du har en tredjeparts trådløs netværksadapter, skal du sikre dig, at denne enhed understøttes af Windows XP SP3. Du kan finde flere oplysninger på enhedsproducentens websted.

  • Hvis computeren kører Windows XP Professional, anbefaler vi, at du opretter et sæt til automatisk systemgenoprettelse (ASR). Det kan hjælpe dig med at reparere systemet, hvis installationen mislykkes. Se flere oplysninger i "Oprettelse af et sæt til Automatiseret systemgenoprettelse ved hjælp af sikkerhedskopiering" i Hjælp og support-center. (ASR findes ikke til Windows XP Home Edition.)

  • Noget antivirus-software kan forhindre, at SP3 bliver installeret, eller det kan gøre installationen langsommere. Du kan prøve at deaktivere antivirus-softwaren midlertidigt. Hvis du gør det, skal du være opmærksom på de risici, det medfører, og sørge for at aktivere den, når servicepakken er installeret.

  • Kontroller, at du har tilstrækkeligt med ledig diskplads til at installere SP3 (det meste af denne plads bliver imidlertid ledig igen efter installationen). Har du brug for mere ledig diskplads, henvises til "Sådan bruges Diskoprydning" i Hjælp og support-center.

    Den krævede mængde af ledig diskplads til installation af SP3 (anslået):

    InstallationsmetodeOmtrentligt krav til ledig diskplads
    Installationsmetode

    Windows Update

    Omtrentligt krav til ledig diskplads

    1.840 MB

    Installationsmetode

    Henter SP3 fra Microsoft-webstedet

    Omtrentligt krav til ledig diskplads

    1.500 MB

    Installationsmetode

    Installation af SP3 fra en cd

    Omtrentligt krav til ledig diskplads

    1.765 MB

Installation af SP3 med Windows Update (anbefalet)

Hvis computeren er indstillet til at installere opdateringer automatisk, vil du blive bedt om at installere SP3 i Automatiske opdateringer. Du kan finde flere oplysninger under Indstil automatiske opdateringer.

Hvis du ikke bliver bedt om at installere SP3, skal du gøre følgende:

Sådan installeres SP3 med Windows Update

  1. Klik på Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Update.

  2. Klik på Hurtig (anbefales).

  3. Hvis computeren er opdateret, vil Windows XP SP3 være en af de opdateringer, der vælges automatisk. Klik på Installer opdateringer. Hvis computeren ikke er opdateret, tilbyder Windows Update andre opdateringer, der skal installeres først. Installer disse og gentag derefter trin 1 og 2 for at få Windows XP SP3.

  4. Følg vejledningen, der vises på skærmen.

  5. Når installationen er fuldført, skal du klikke på Udfør for at genstarte computeren.

  6. Hvis du deaktiverede din antivirus-software, skal du aktivere den igen.

Manuel installation af SP3 med Microsoft Download Center eller en cd

Hvis du har problemer med at få fat i servicepakken fra Windows Update, kan du hente SP3 som en selvstændig installationspakke fra Microsoft Download Center, og installer derefter SP3 manuelt. Installationspakken er beregnet for it-teknikere og udviklere, men derfor kan du godt hente og installere filen alligevel.

Du kan også bestille en cd med SP3 fra Microsoft. Du kan finde flere oplysninger på Microsoft-webstedet.

Sådan installeres SP3 manuelt med den selvstændige installationspakke eller en cd

  1. Gør et af følgende:

    • Hvis du hentede SP3 fra webstedet for at installe den straks, skal du klikke på Åbn eller Kør og følge vejledningen på skærmen. Hvis du vil installere programmet senere, skal du klikke på Gem og overføre installationsfilen til din computer. Når du er klar til at installere servicepakken, skal du dobbeltklikke på filen.

    • Hvis du installerer SP3 fra Service Pack 3-cd'en, skal du sætte disken i i computeren med den nuværende version af Windows XP kørende, og guiden Installation af softwareopdatering skulle blive vist automatisk. Hvis guiden ikke bliver vist, skal du klikke på Start, dobbeltklikke på Denne computer, højreklikke på cd- eller dvd-drevet og derefter klikke på Automatisk afspilning.

  2. På siden Windows XP Service Pack 3 skal du klikke på Næste.

  3. Følg vejledningen, der vises på skærmen.

  4. Når installationen er fuldført, skal du klikke på Udfør for at genstarte computeren.

  5. Hvis du deaktiverede din antivirus-software, skal du aktivere den igen.

Fjernelse af SP3

Hvis du selv har installeret SP3, kan du fjerne den. Hvis computeren derimod blev leveret med SP3 installeret i forvejen, kan den ikke fjernes.

Sådan fjernes SP3

  1. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.

  2. Klik på Tilføj eller fjern programmer, klik på Windows XP Service Pack 3, og klik derefter på Fjern.

  3. Følg vejledningen, der vises på skærmen.

Advarsel!

  • Hvis du vælger at fjerne SP3, vises en dialogboks med en liste over de programmer, du har installeret, efter du installerede SP3. Hvis du fortsætter, fungerer disse programmer muligvis ikke korrekt.

Hjælp til beskyttelse og til at holde computeren opdateret

Sørg for, at du benytter dig af alle de metoder, som Windows kan bruge til at beskytte din computer:

  • Installer et antivirusprogram. Antivirusprogrammer søger efter virus, der forsøger at trænge ind i e-mails, operativsystemet eller filer, og kan hjælpe med til at beskytte computeren. Hvis du leder efter et antivirusprogram, kan du gå til websiden Udbydere af sikkerhedssoftware til Windows på Microsofts websted.

  • Åbn ikke vedhæftede filer i e-mails. Mange virus er vedhæftet e-mails og spredes i samme øjeblik, du åbner den vedhæftede fil i e-mailen. Det er bedst ikke at åbne nogen vedhæftede filer, medmindre du venter dem. Microsoft Outlook og Windows Mail hjælper dig også med at blokere for vedhæftede filer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

  • Brug en firewall. Windows Firewall eller et andet firewall-program kan hjælpe med at advare dig mod sikkerhedstrusler. Den kan også blokere for virus, orm og hackere, der forsøger at overføre skadelige programmer til din computer.

  • Brug den nyeste version af Windows Internet Explorer. Internet Explorer 8 indeholder forbedringer af sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger; f.eks. SmartScreen-filter og InPrivate-browsing, som kan hjælpe med at beskytte computeren, så du kan være mere tryg, når du søger på internettet. Du kan finde flere oplysninger på websiden Internet Explorer.