Hvordan ved jeg, at Microsoft Security Essentials kører på min pc?

Når du har installeret Microsoft Security Essentials på din pc, kan du lukke hovedvinduet og lade programmet køre i baggrunden. Microsoft Security Essentials kører fortsat på din pc, overvåger den og er med til at beskytte den mod trusler.

Du kan naturligvis også se, at Microsoft Security Essentials kører, når der vises meddelelser i meddelelsesområdet til højre på proceslinjen i Windows. Disse meddelelser giver dig besked om mulige trusler, som Microsoft Security Essentials har registreret.

Du modtager også andre advarselsmeddelelser, når beskyttelse i realtid er slået fra, hvis du ikke har opdateret dine virus- og spywaredefinitioner i nogle dage, eller når findes opgraderinger til programmet. Microsoft Security Essentials viser også kortvarigt en meddelelse, når den scanner din pc.

Du kan også finde flere oplysninger via ikonet Microsoft Security Essentials, der vises i meddelelsesområdet.

Tip!

Hvis du ikke kan se ikonet Microsoft Security Essentials i meddelelsesområdet, skal du klikke på pilen i meddelelsesområdet for at få vist skjulte ikoner.

Farven på ikonet afhænger af den aktuelle status på din pc:

  • Grøn angiver, at statussen på din pc er "beskyttet".

  • Gul angiver, at statussen på din pc er "potentielt i fare".

  • Rød angiver, at statussen på din pc er "i fare".