Jeg kan ikke starte Microsoft Security Essentials-tjenesten

Symptom

Du får vist en meddelelse om, at "Microsoft Security Essentials ikke overvåger din computer, da programmets tjeneste er stoppet. Du skal genstarte det nu".

Løsning

Trin 1: Genstart computeren

  • Luk alle programmer, og genstart computeren.

Trin 2: Kontrollér, at "Microsoft Security Essentials"-tjenesten er indstillet til automatisk og er startet

  1. I Windows XP skal du klikke på Start. Klik derefter på Kør, skriv services.msc, og tryk derefter på Enter.
    – eller –
    I Windows Vista og Windows 7 skal du klikke på Start. Skriv derefter services.msc i feltet Start søgning, og tryk på Enter.

  2. Søg efter Microsoft Antimalware Service. Højreklik på den, og vælg Egenskaber, eller dobbeltklik for at åbne tjenesten.

  3. Kontrollér, at "Starttype" er angivet til "Automatisk".

  4. Klik på knappen Start for at starte tjenesten. Hvis knappen Start ikke er tilgængelig, skal du klikke på knappen Stop. Klik derefter på knappen Start for at genstarte tjenesten.

  5. Sørg for at notere eventuelle fejl, der opstår under denne proces, sende en supportsag online og medtage fejloplysningerne.

Trin 3: Fjern eventuelle internetsikkerhedsprogrammer, der allerede er installeret

  1. I Windows XP skal du klikke på Start. Klik på Kør, skriv appwiz.cpl, og tryk derefter på Enter
    – eller –
    I Windows Vista eller Windows 7 skal du klikke på Start. Skriv derefter appwiz.cpl i feltet Start søgning, og tryk på Enter.

  2. På listen over installerede programmer skal du fjerne eventuelle internetsikkerhedsprogrammer fra tredjepart.*

  3. Genstart computeren, og prøv at installere Microsoft Security Essentials igen.

Bemærk!

*Visse internetsikkerhedsprogrammer fjernes ikke helt. Det kan være nødvendigt at hente og køre et oprydningsprogram til dit tidligere sikkerhedsprogram for at fjerne det helt.

Advarsel!

Når du fjerner de internetsikkerhedsprogrammer, du har installeret i øjeblikket, er din computer ubeskyttet. Hvis du har problemer med at installere Microsoft Security Essentials, efter du har fjernet dine eksisterende internetsikkerhedsprogrammer, skal du kontakte Microsoft Security Essentials Support med det samme ved at sende en supportsag online (du kan finde flere oplysninger under Send en supportsag).

Trin 4: Fjern/geninstaller Microsoft Security Essentials

  1. I Windows XP skal du klikke på Start. Klik på Kør, skriv appwiz.cpl, og tryk derefter på Enter.
    – eller –
    I Windows Vista og Windows 7 skal du klikke på Start. Skriv appwiz.cpl i feltet Start søgning, og tryk derefter på Enter.

  2. På listen over installerede programmer skal du klikke på Microsoft Security Essentials og derefter fjerne den.

  3. Hvis du bliver bedt om det, skal du genstarte computeren og prøve at installere Microsoft Security Essentials igen.