Metoder til at forbedre computerens ydeevne


Når data på harddisken er fragmenteret, dvs. opsplittet, skal harddisken arbejde mere end ellers, og det kan være med til at gøre computeren langsommere. Flytbare lagringsenheder, f.eks. USB-flashdrev kan også fragmenteres. Diskdefragmentering fordeler de fragmenterede data anderledes, så dine diske og drev kan arbejde mere effektivt. Diskdefragmentering kører efter en tidsplan, men du kan også analysere og defragmentere dine diske og drev manuelt. Sådan gør du:

Se denne video for at få at vide, hvordan du defragmenterer en harddisk (1:03)

Sådan defragmenteres harddisken

  1. Åbn Diskdefragmentering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Diskdefragmentering i søgefeltet, og klik derefter på Diskdefragmentering på resultatlisten.

  2. Markér den disk, du vil defragmentere, under Aktuel status.

  3. Hvis du vil beslutte, om disken skal defragmenteres eller ej, skal du klikke på Analyser disk. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Når Windows er færdig med at analysere disken, kan du kontrollere fragmenteringsprocenten på disken i kolonnen Seneste kørsel. Hvis tallet er over 10 %, skal du defragmentere disken.

  4. Klik på Defragmenter diske. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Det kan tage alt fra nogle minutter til nogle timer at udføre en diskdefragmentering. Det afhænger af harddiskens størrelse og omfanget af fragmenteringen på den. Du kan stadig bruge computeren, mens defragmenteringen er i gang.

Bemærk!

  • Hvis disken allerede bruges udelt af et andet program eller er formateret ved hjælp af et andet filsystem end NTFS-filsystemet, FAT eller FAT32, kan den ikke defragmenteres.

  • Netværksplaceringer kan ikke defragmenteres.

  • Hvis en disk, du forventer at se under Aktuel status, ikke vises der, kan det skyldes, at den indeholder en fejl. Prøv at reparere disken først, og vend derefter tilbage til Diskdefragmentering for at prøve igen. Se Kontroller et drev for fejl og få flere oplysninger.