InPrivate: ofte stillede spørgsmål


Her kan du finde svar på nogle almindelige spørgsmål om InPrivate.

Vis alle

Hvad er InPrivate-browsing?

InPrivate-browsing forhindrer Internet Explorer i at gemme data om din browsersession. Dette hjælper med at forhindre at andre, der bruger din computer, kan se hvilke websider du har besøgt, og hvad du har set på internettet. Når du starter InPrivate-browsing, vil Internet Explorer åbne i et nyt vindue. Den beskyttelse som InPrivate-browsing giver, er kun i kraft mens du bruger dette vindue. Du kan åbne så mange faner, som du vil i dette vindue, og de vil alle være beskyttede af InPrivate-browsing. Hvis du derimod åbner et nyt vindue, vil dette nye vindue ikke være beskyttet at InPrivate-browsing. Luk browservinduet for at afslutte din session af InPrivate-browsing. Du kan finde flere oplysninger under Hvad er InPrivate-browsing?

Hvordan slår jeg InPrivate-browsing til?

Benyt en af de følgende fremgangsmåder for at slå InPrivate-browsing til:

  • Klik på knappen Sikkerhed og klik derefter på InPrivate-browsing.

  • Åbn en ny fane, og klik derefter på Åbn et vindue til InPrivate-browsing på den nye fane.

  • Tryk på Ctrl+Shift+P.

Hvad er InPrivate-filtrering?

InPrivate-filtrering hjælper med at forhindre indholdsudbydere på websteder i at indsamle oplysninger om de websteder, du besøger. Sådan fungerer det.

Mange websider bruger indhold, f.eks. annoncer, kort eller webanalyseværktøjer, fra andre websteder end det websted, du besøger. Disse websteder kaldes indholdsleverandører eller tredjepartswebsteder. Når du besøger et websted med tredjepartsindhold, sendes der visse oplysninger om dig til indholdsudbyderen. Hvis en indholdsudbyder tilbyder indhold til mange af de websteder, du besøger, kan indholdsudbyderen vælge at oprette en profil med dine søgepræferencer. Profiler med søgepræferencer kan bruges på forskellige måder, herunder til analyse eller visning af målrettede annoncer.

Normalt vises dette tredjepartsindhold uden synlig tilknytning, f.eks. i en integreret video eller et integreret billede. Indholdet ser ud til at komme fra det websted du besøger, så du ikke umiddelbart kan se, at et andet websted kan følge med i din søgning på internettet. Webanalyse- eller webmålingsværktøjer rapporterer søgevanerne for de besøgende på webstedet og er ikke altid synlige for dig. Disse værktøjer kan nogle gange optræde som synligt indhold (f.eks. en besøgstæller), men ofte er de ikke synlige for brugerne, sådan som det ofte er tilfældet i forbindelse med webbeacons. Webbeacons er typisk gennemsigtige enkeltpixelbilleder, hvis eneste formål er at registrere brugen af webstedet, og de optræder ikke som synligt indhold.

InPrivate-filtrering fungerer ved at analysere indholdet på de websteder, du besøger. Hvis InPrivate-filtrering opdager, at det samme indhold bruges på mange forskellige websteder, vil det give dig mulighed for at tillade eller blokere indholdet. Du kan også vælge at bruge InPrivate-filtrering til automatisk blokering af enhver indholdsudbyder eller ethvert tredjepartswebsted, som InPrivate-filtrering registrerer, eller du kan vælge at slå InPrivate-filtrering fra.

Hvordan slår jeg InPrivate-filtrering til eller fra?

InPrivate-filtrering analyserer de websteder, du besøger, og de indholdsudbydere, som webstederne bruger, som standard, men blokerer dem ikke automatisk. Du kan vælge at tillade eller blokere enhver indholdsudbyder, som InPrivate-filtrering identificerer som modtager af oplysninger om din søgning på internettet. Du kan også bruge InPrivate-filtrering til automatisk blokering af enhver indholdsudbyder, eller du kan slå InPrivate-filtrering fra.

Hvis du vil slå InPrivate-filtrering til for første gang, skal du bruge følgende fremgangsmåde:

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Klik på knappen Sikkerhed, klik på InPrivate-filtrering, og gør derefter et af følgende:

    • Klik på Bloker for mig for at blokere websteder automatisk.

    • Klik på Lad mig vælge, hvilke udbydere der skal modtage mine oplysninger for at vælge indhold, der skal blokeres eller tillades. Klik på OK, når du er færdig.

Hvis du allerede har slået InPrivate-filtrering til, skal du bruge følgende fremgangsmåde:

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Klik på knappen Sikkerhed og klik derefter på Indstillinger for InPrivate-filtrering.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på Bloker automatisk for automatisk blokering af websteder.

    • Hvis du vil blokere websteder manuelt, skal du klikke på Vælg indhold, der skal blokeres eller tillades.

    • Hvis du vil slå InPrivate-filtrering fra, skal du klikke på Fra.

  4. Klik på OK.

Hvordan vælger jeg manuelt indhold, der skal blokeres eller tillades?

Du kan blokere eller tillade indholdsudbydere eller tredjepartswebsteder, som muligvis kan indhente oplysninger om, hvilke websteder du har besøgt, ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Klik på knappen Sikkerhed, og klik derefter på Indstillinger for InPrivate-filtrering.

  3. Klik på bloker Vælg indhold, der skal blokeres eller tillades, klik på et eller flere websteder, og klik derefter på Tillad eller Bloker.

  4. Hvis du vil indstille det antal websider, som du besøger og som deler indhold, inden de overføres til listen, skal du indtaste et nyt tal i feltet Vis indhold fra udbydere, der blev benyttet af dette antal websteder, du har besøgt. Du kan angive et tal fra 3 til 30.

    Standardindstillingen er 10, hvilket betyder, at mindst 10 forskellige websteder skal dele den samme indholdsleverandør, før det bliver vist, og du kan vælge at blokere eller tillade det.

  5. Klik på OK, når du er færdig.