Gøre musen nemmere at bruge


Du kan ændre musemarkørens udseende og slå andre funktioner til, som kan gøre det nemmere at bruge musen.

Du kan justere disse indstillinger på siden Gør musen lettere at bruge i Øget tilgængelighed.

  1. Åbn siden Gør musen lettere at bruge ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Øget tilgængelighed, klikke på Øget tilgængelighed og derefter klikke på Gør musen lettere at bruge.

  2. Vælg de indstillinger, du vil bruge:

    • Skift farve og størrelse på musemarkøren. Du kan bruge disse indstillinger til at gøre musemarkøren større eller ændre farven på den, så den bliver nemmere at se.

    • Slå musetaster til. Med denne indstilling kan du styre musemarkørens bevægelser ved hjælp af det numeriske tastatur.

    • Aktiver et vindue ved at holde musemarkøren over det. Denne indstilling gør det nemmere at vælge og aktivere et vindue ved at pege på det med musen frem for at klikke på det.

    • Forhindrer, at vinduer arrangeres automatisk, når de flyttes til kanten af skærmen. Med denne indstilling kan du forhindre, at vinduer automatisk tilpasses i størrelsen og forankres langs siderne, når du flytter dem ud til kanten af skærmen.