Administrere kontaktpersoner


Du kan bruge Windows til at holde styr på personer og firmaer ved at oprette kontaktpersoner i Windows. Hver kontaktperson indeholder oplysninger om en bestemt person eller et bestemt firma.

Når du skal slå en vens e-mail-adresse eller telefonnummer op, kan du finde oplysningerne i mappen Kontaktpersoner. Når du skal registrere oplysninger om en forretningsforbindelse, kan du gemme dem i mappen Kontaktpersoner. Du kan også gemme billeder af kontaktpersoner i mappen Kontaktpersoner.

Åbn Windows-kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på dit brugernavn. Skriv kontaktpersoner i adresselinjen, og tyk derefter på Enter.

Hvad er en kontaktperson?

Du kan gemme så mange eller så få oplysninger, du vil, om hver kontaktperson, herunder følgende:

  • E-mail-adresser. Du kan gemme et vilkårligt antal e-mail-adresser for en kontaktperson og angive én af dem som den foretrukne adresse.

  • Et billede. Du kan tilføje et billede af en kontaktperson for bedre at kunne huske personen.

  • Telefonnumre. Du kan gemme en kontaktpersons private telefonnummer, arbejdsnummer, mobilnummer og faxnummer.

  • Postadresser. Du kan gemme en kontaktpersons privatadresse og firmaadresse.

  • Familieoplysninger. Du kan gemme oplysninger om en kontaktpersons ægtefælle eller samlever, børn, køn, fødselsdag og bryllupsdag.

  • Webadresser. Du kan gemme en kontaktpersons private webadresse og firmawebadresse.

  • Noter. I dette felt kan du tilføje ekstra oplysninger om en kontaktperson.

Tilføje en kontaktperson

  1. Åbn Windows-kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på dit brugernavn. Skriv kontaktpersoner i adresselinjen, og tyk derefter på Enter.

  2. Klik på Ny kontaktperson, og skriv de ønskede oplysninger om kontaktpersonen i felterne under de tilgængelige faner. Klik derefter på OK. Du behøver ikke at udfylde alle felterne. Du skal blot angive de oplysninger, du ønsker.

Bemærk!

  • Hvis du vil føje en e-mail-adresse til en ny kontaktperson, skal du klikke på Tilføj, før du klikker på OK.

Føje oplysninger til en kontaktperson

  1. Åbn Windows-kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på dit brugernavn. Skriv kontaktpersoner i adresselinjen, og tyk derefter på Enter.

  2. Dobbeltklik på den kontaktperson, du vil ændre.

  3. Klik på den fane, hvor du vil tilføje oplysninger, og skriv derefter oplysningerne i de tilgængelige felter. Klik derefter på OK.

Tilføje eller ændre et billede for en kontaktperson

Windows tilføjer et standardbillede for alle kontaktpersoner, men du kan udskifte dette billede med et foto eller andet billedet.

  1. Åbn Windows-kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på dit brugernavn. Skriv kontaktpersoner i adresselinjen, og tyk derefter på Enter.

  2. Dobbeltklik på den kontaktperson, hvor du vil ændre billedet.

  3. Klik på kontaktpersonens billede under fanen Navn og e-mail-adresse, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil tilføje et nyt billede, skal du klikke på billedet og derefter på Skift billede. Find det billede, der skal bruges, og klik på det. Klik derefter på Benyt og på OK.

    • Hvis du vil fjerne et eksisterende billede, skal du klikke på billedet. Klik derefter på Fjern billede og på OK. Billedet skifter til det kontaktpersonbillede, Windows bruger som standard. Du kan ikke fjerne standardbilledet.

Oprette kontaktpersongrupper (adresselister)

Du kan også oprette kontaktpersongrupper, der samler flere individuelle kontaktpersoner i en enkelt gruppe med den samme e-mail-adresse. Hvis du sender en e-mail til en kontaktpersongruppe, sendes den til alle de personer, der indgår i gruppen. Det kan være betydeligt nemmere at sende en e-mail til en kontaktpersongruppe end at tilføje navne enkeltvist i en e-mail, især hvis du ofte skal sende meddelelser til den samme gruppe personer.

Du kan finde flere oplysninger under Oprette kontaktpersongrupper (adresselister).

Sende kontaktpersoner til andre brugere

Ud over at gemme kontaktoplysninger om personer og firmaer kan du også sende kontaktpersoner til andre. Du behøver ikke at skrive en masse telefonnumre, adresser og andre kontaktoplysninger i en e-mail – du kan bare sende kontaktpersonen med de oplysninger, du ønsker at dele. Den mest almindelige metode til at sende en kontaktperson er at vedhæfte kontaktpersonen i en e-mail. Den fremgangsmåde, du skal benytte til at vedhæfte filen, afhænger af, hvilket e-mail-program du bruger.

Hvis du vil sende en kontaktperson til en anden, som ikke bruger denne version af Windows, skal du muligvis først eksportere kontaktpersonen til et andet format. Du kan finde flere oplysninger under Importere, eksportere eller ændre formatet for kontaktpersoner.



Har du brug for mere hjælp?