Ændre indstillinger for brænding af en cd eller dvd i Windows Media Player


Der findes en række indstillinger, du kan tilpasse for at optimere brænding i Windows Media Player.

Se denne video for at få at vide, hvordan du kan ændre indstillinger for brænding af en cd eller dvd (0:57)

Sådan ændres indstillinger for brænding af en cd eller dvd

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på fanen Brænd i biblioteket i afspilleren.

  3. Klik på knappen Indstillinger for brændingBillede af knappen Indstillinger, og klik derefter på Flere indstillinger for brænding.
  4. Foretag en eller flere af følgende ændringer:

    • Brændehastighed. Det er som regel ikke nødvendigt at justere brændehastigheden, medmindre du har problemer med at brænde. Hvis det er tilfældet, kan du muligvis løse problemet ved at reducere brændehastigheden. Denne indstilling gælder for alle brændere, du bruger sammen med computeren.

    • Skub automatisk disc'en ud efter brænding. Marker dette afkrydsningsfelt, hvis cd'er automatisk skal skubbes ud, når de er brændt.

    • Anvend udjævning af lydstyrke for alle sange. Hvis du brænder sange, der oprindeligt blev optaget med forskellige lydstyrkeniveauer, kan du markere dette afkrydsningsfelt for at minimere lydstyrkeforskellen mellem sangene på de lyd-cd'er, du brænder. Hvis du gør det, er det muligvis ikke nødvendigt at justere lydstyrken, efterhånden som du afspiller cd'en.

    • Brænd cd uden pauser mellem sange. Marker dette afkrydsningsfelt, hvis der ikke skal være pauser på to sekunder mellem sangene på de cd'er, du brænder.

    • Tilføj en liste over alle filer, der er brændt på disken, i dette format. Når du brænder en datadisc, oprettes der en afspilningsliste over de filer, der brændes, og derefter medtages afspilningslisten på disc'en. Hvis afspilningsenheden understøtter afspilningslister, afspilles elementerne i den rækkefølge, de vises i på listen over filer, der skal brændes. Afspilningslisten gemmes som standard med filtypenavnet .wpl. Hvis du vil afspille datadiske på en enhed, der ikke understøtter afspilningslister dette filtypenavn, kan du bruge filtypenavnet .m3u i stedet.

    • Brug medieoplysninger til at arrangere filer i mapper på disken. Vælg denne indstilling, hvis du vil organisere filer, der er brændt på data-cd'er eller -dvd'er, i følgende mapper: Musik\Kunstner\Album, Tv, Video og Billede. Hvis der mangler medieoplysninger, f.eks. album- eller albumkunstnerattributter i filerne, gemmes filerne i mapper med navnet Ukendt kunstner\Ukendt album. Du kan forhindre dette ved at kontrollere, at filerne indeholder oplysninger om album og albumkunstner, før de brændes. Du kan finde flere oplysninger om medieoplysninger under Tilføje eller redigere medieoplysninger i Windows Media Player.

    Bemærk!

    • I denne version af afspilleren kan du ikke konvertere filer til en mindre størrelse, før du brænder dem på en data-cd eller -dvd.

    • Hvis cd- eller dvd-brænderen ikke understøtter brænding uden mellemrum, kan en firmware-opdatering muligvis løse problemet, hvis der findes én. Kontakt computerens eller drevets producenten for yderligere oplysninger.

Du kan finde flere oplysninger om brænding under Brænde en cd eller dvd i Windows Media Player.

Bemærk!

  • Uautoriseret brug og/eller duplikering af ophavsretligt beskyttet materiale kan være en overtrædelse af loven om ophavsret i USA og/eller andre lande/områder. Ophavsretligt beskyttet materiale omfatter, men er ikke begrænset til, software, dokumentation, grafik, sangtekster, fotos, clipart, animationer, film- og videoklip samt lydklip og musik (herunder MP3-kodet materiale). Overtrædelse af amerikanske og internationale love om ophavsret er ulovlig og vil blive retsforfulgt.



Har du brug for mere hjælp?