Hvis du bruger et HDMI-kabel til at slutte computeren til en højttalerskærm, der understøtter HDMI-kabler, kan du muligvis ikke høre lyd. HDMI-kabler understøtter lydsignaler, men ikke alle HDMI-forberedte videokort understøtter lyd. Du skal muligvis også indstille HDMI-lydenheden som standardlydenhed.
Følg disse trin for at tjekke, om lyd via HDMI understøttes:
Åbn Lyd ved at klikke på knappen
Start 
og derefter klikke på
Kontrolpanel. Skriv
lyd i søgefeltet, og klik derefter på
Lyd.
Klik på fanen Afspilning, og kontrollér, om der er en HDMI-enhed. Dette vises som et højttalerikon med teksten Højttaler efterfulgt af enhedens navn.
Hvis du har en HDMI-enhed, skal du klikke på enheden, klikke på Benyt som standard, og klik derefter på OK.
Hvis du skifter lydenhed, skal du muligvis genstarte computeren.
Hvis du ikke har en HDMI-lydenhed, bør din HDMI-forberedte skærm have en lydindgang, og du skal muligvis tilslutte et separat lydkabel fra computerens lydkort direkte til skærmen. Hvis skærmen ikke har højttalere, skal du slutte lydsignalet til en anden enhed, f.eks. eksterne computerhøjttalere eller dit stereoanlæg derhjemme.
Nogle videokort med HDMI-output kræver, at du tilslutter et kabel fra videokortet til lydkortet. Dette kræver normalt en lille kabelforbindelse inde i computeren fra videokortet til lydkortet. Se i vejledningen til videokortet, hvordan du gør dette.
Hvis du lige har installeret et ny videokort, har videokortdriverens installationsprogram muligvis indstillet videokortet som standardlydenhed. Hvis det er tilfældet, skal du indstille dit foretrukne videokort som standardlydenhed for at løse problemet. Se vejledningen ovenfor for at få hjælp til at indstille standardlydenhed.