Hvordan flytter jeg mine mails fra Outlook Express til min pc, der kører Windows 8.1?

Outlook Express er ikke længere tilgængelig og understøttes ikke længere af Microsoft. Vi kan hjælpe dig med at flytte dine mails og kontakter til Outlook.com.

Outlook.comer en gratis, personlig webbaseret mailtjeneste, der er nem at bruge. Den har mange af de samme smarte funktioner i Outlook Express, plus et par nye. Du kan beholde din nuværende mailadresse, sende billeder og filer via mail og holde orden i din indbakke. Du kan også få adgang til din mail fra enhver tilsluttet pc, tablet eller mobil. Følg nedenstående trin, så vil tilføjelsesprogrammet Mailoverførsel flytte dine mails og kontakter over fra Outlook Express.

Tilmeld dig Outlook.com, og flyt dine Outlook Express-mails og -kontakter

Når du tilmelder dig Outlook.com, er din mailadresse og adgangskode din Microsoft-konto. Hvis du har en mailadresse, der slutter på msn.com, hotmail.com, live.com eller outlook.com, har du allerede en Microsoft-konto.

  • Kontrollér, at du arbejder på den pc, der har dine Outlook Express-mails og -kontakter. Når du arbejder på den pc, skal du klikke på knappen nedenfor, hvor der står Kom i gang. Det vil starte tilføjelsesprogrammet Mailoverførsel, der flytter dine mails og kontakter.

  • Du kommer til logonsiden til Outlook.com. Gør et af følgende:

    Hvis du ikke har en Microsoft-konto, skal du klikke på Tilmeld dig nu nær bunden af siden (hvor du bliver spurgt, om du har en Microsoft-konto). Skriv derefter din mailadresse og adgangskode for at oprette din Outlook.com-konto.
    – eller –
    Hvis du allerede har en Microsoft-konto, skal du skrive din mailadresse og adgangskode.

  • Når først du er logget på, vil tilføjelsesprogrammet Mailoverførsel automatisk flytte dine kontakter og mails til din Outlook.com-konto.

Kom i gang

Brug aliasser til at føje mailadresser til din konto

Hvis du har brug for at se dine mails, når du er offline, kan du få mere at vide om appen Mail.