Del kalendere i Outlook.com

Du kan dele dine kalendere i Outlook.com med familie, venner og forretningsforbindelser, så de kan se din tidsplan og endda også tilføje begivenheder. Hver kalender kan deles separat.

Der er to måder at dele dine kalendere på. Du kan dele med udvalgte personer, som har en Microsoft-konto, eller hente et link og sende det til alle dem, du gerne vil dele din kalender med.

Del med udvalgte personer

Du kan dele dine kalendere med andre personer, som har en Microsoft-konto, hvilket er den mailadresse og adgangskode, som bruges til at logge på tjenester som Outlook.com, OneDrive, Windows Phone eller Xbox Live.

Du kan oprette flere lister over personer med tilladelse. For hver liste kan du vælge mellem en lang række adgangsniveauer, lige fra medejer til redaktør til skrivebeskyttet. Du kan når som helst tilføje eller fjerne personer på dine lister.

De personer, du deler kalenderen med, får en mailinvitation, som de kan klikke på for at logge på og se kalenderen. De kan være på enhver mailtjeneste og kan bruge mailadressen til at oprette en gratis Microsoft-konto.

Sådan deler du med udvalgte personer:

  1. Klik på Del i Kalender, og klik derefter på navnet på den kalender, du vil dele.

  2. Klik på Del med personer, du vælger.

  3. Klik på feltet Til, og angiv mailadressen til en person, som du vil dele med.

  4. Gentag trin 3 for at tilføje eventuelle andre personer, som du vil dele med på samme adgangsniveau.

  5. Vælg adgangsniveauet i rullemenuen.

  6. Klik på Del.

Hent et link

Du kan sende et link til alle relevante personer, så de kan få skrivebeskyttet adgang til din kalender – og de kan sende det videre til andre. De personer, som du sender linket til, kan få adgang til din kalender via andre kalenderapps, f.eks. Microsoft Outlook, Google Kalender, Mozilla Lightning eller iCal.

Du kan vælge mellem to adgangsniveauer: Vis begivenhedsdetaljer og Vis ledig/optaget tid. Du kan have et sæt af links til hvert adgangsniveau.

Sådan henter du et link:

  1. Klik på Del i Kalender, og klik derefter på navnet på den kalender, du vil dele.

  2. Klik på Hent et link.

  3. Vælg Vis begivenhedsdetaljer eller Vis ledig/optaget tid. Klik på Opret under den ønskede type.

Hvert sæt af links giver andre personer mulighed for at få adgang til din kalender på tre forskellige måder:

  • Vis i en webbrowser (HTML)

  • Importér til andre kalenderapps (ICS)

  • Vis i en feed-læser (XML)

Uanset hvilket link i sættet de bruger, er tilladelserne de samme.

Bemærk!

  • Nulstil links deaktiverer alle de eksisterende links i et sæt og opretter nye links. De gamle links vil ikke længere virke, så du skal sende de nye links til alle dem, som du stadig gerne vil give adgang.

  • Fjern tilladelser deaktiverer alle de eksisterende links og linksættet. De pågældende links vil ikke længere virke.

  • Offentlig udgivelse for kalendere understøttes ikke længere. Læs mere

Gå til din Outlook.com-kalender på din Windows Phone, iPhone, iPad, iPod Touch eller Android.

Gå til Outlook.com

Har du brug for mere hjælp?