Du kan give computeren et personligt præg ved at ændre dens tema, farve, lyd, skrivebordsbaggrund, pauseskærm, skriftstørrelse og brugerkontobillede. Du kan også vælge bestemte gadgets til dit skrivebord.

Du kan se en video i Billede af afspilningsknappenVideo: Tilpas din pc.

Temaer

Et tema indeholder en skrivebordsbaggrund, en pauseskærm, en farve på vinduesrammen, lyde og i nogle tilfælde ikoner og musemarkører. Du kan vælge mellem flere forskellige Aero-temaer. Brug hele temaet, eller opret dit eget tilpassede tema ved at ændre billederne, farverne og lydene, som du vil. Du kan finde flere oplysninger under Hvad er et tema?.

Billede af et temas enkeltdele
Dele af et tema

Du kan føje flere temaer til din samling fra galleriet med brugertilpasning på Windows-webstedet.

Aero

Aero er den flotte visuelle oplevelse i denne version af Windows. Det indeholder et gennemsigtigt glasdesign med interessante vinduesanimationer, en ny udgave af menuen Start, en ny proceslinje og nye farver på vinduesrammer. Du kan finde flere oplysninger under Hvad menes der med Aero-computeroplevelse?.

Billede af farver på vinduesrammer
Tilgængelige farver til vinduesrammer i Aero

Du kan få at vide, hvordan du skifter farver i Windows under Skifte farver på computeren.

Lyde

Du kan ændre de lyde, der afspilles, når du modtager mail, starter Windows eller lukker computeren. Du kan finde flere oplysninger under Ændre computerlyde.

Skrivebordsbaggrund

Skrivebordets baggrund, som også kaldes tapet, er et billede, en farve eller et design, der vises på skrivebordet. Det vises som baggrund bag de vinduer, du åbner. Du kan vælge ét billede, der skal vises som baggrund på skrivebordet, eller du kan vise et diasshow. Du kan finde flere oplysninger under Oprette et diasshow som skrivebordsbaggrund og Skift skrivebordsbaggrund (tapet).

Billede af skrivebordsbaggrunde, som følger med Windows
Nogle af de baggrunde til skrivebordet, du kan vælge mellem i Windows

Der findes mange flere skrivebordsbaggrunde i galleriet med brugertilpasning på Windows-webstedet.

Pauseskærm

En pauseskærm er et billede eller en animation, der vises på skærmen, når du ikke har brugt musen eller tastaturet i en fastlagt tidsperiode. Du kan vælge mellem mange forskellige pauseskærme i Windows. Du kan finde flere oplysninger under Vælge en anden pauseskærm.

Bemærk!

  • Hvis du har opgraderet til Windows 7 fra Windows XP eller Windows Vista, skal du være opmærksom på, at temaer fungerer anderledes i Windows 7. Når du ændrer temaet, bliver indstillingerne for det nye tema anvendt på skrivebordet, herunder pauseskærmen. I nogle tilfælde bliver pauseskærmen indstillet til Ingen, så du skal konfigurere indstillingerne for pauseskærm igen, hvis du vil bruge en.

Skriftstørrelse

Du kan gøre det nemmere at se teksten, ikonerne og andre elementer på skærmen ved at øge DPI-skalaen (Dots Per Inch). Du kan også sænke DPI-skalaen for at gøre teksten og andre elementer på skærmen mindre, så der kan være mere på skærmen. Du kan finde flere oplysninger under Gøre teksten på skærmen større eller mindre.

Billede til brugerkontoen

Et billede til brugerkontoen gør det lettere at finde din egen konto på en computer. Billedet vises på velkomstskærmen og i menuen Start. Du kan ændre brugerkontobilledet til et af de billeder, der findes som standard i Windows, eller du kan bruge et af dine egne billeder. Du kan finde flere oplysninger under Vælge et billede til din brugerkonto og menuen Start.

Skrivebordsgadgets

Skrivebordsgadgets er små programmer, der kan tilpasses, og som viser oplysninger, der hele tiden opdateres, f.eks. overskrifter, et diasshow, uden at du behøver at åbne et nyt vindue. Du kan finde flere oplysninger under Skrivebordsgadgets: ofte stillede spørgsmål og Tilpasse skrivebordsgadgets.

Billede af gadgets på et skrivebord
Gadgets på et skrivebord


Har du brug for mere hjælp?