Billedudskrivning: ofte stillede spørgsmål


Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Windows Fotofremviser.

Billede af dialogboksen Udskriv billeder
Dialogboksen Udskriv billeder i Windows Fotofremviser
Vis alle

Hvordan ændrer jeg udskriftstørrelser i Windows Fotofremviser?

Windows Fotofremviser indeholder en række skabeloner, der svarer til de mest almindelige udskriftsstørrelser, herunder 10 x 15, 20 x 25 og tegnebogsstørrelse.

Da de fleste digitale billeder ikke passer perfekt til standardudskriftsstørrelserne, vil der måske alligevel være tom plads i kanterne. Det kan undgås ved at beskære billedet til en standardstørrelse og derefter udskrive den beskårede version med Windows Fotofremviser. De fleste programmer til billedredigering - herunder Windows Paint - kan bruges til at beskære billeder. (Du kan finde flere oplysninger under Beskære et billede ved hjælp af Paint).

Hvad sker der, hvis jeg forsøger at udskrive et enkelt billede på en skabelon med plads til flere billeder?

For at spare blæk udskriver Windows kun det, du beder den om at udskrive. Hvis du forsøger at udskrive et billede i formatet 10 x 15 på en side, hvor der er plads til tre billeder, vil billedet være omgivet af store områder af hvidt.

Kan jeg udskrive flere forskellige billeder på en enkelt side?

Ja. Hvis du vil udskrive flere små billeder på én side, skal du højreklikke på de billeder, du ønsker, og dernæst klikke på Udskriv. Du kan se et eksempel på dit billede i dialogboksen Udskriv billeder. Afhængigt af antallet af billeder, du ønsker at udskrive, skal du muligvis bruge mere end ét stykke papir. Du kan finde flere oplysninger under Udskrive et billede.

Hvad bruges indstillingen Tilpas billede til ramme til?

Digitale billeder stemmer sjældent overens med standardudskriftsstørrelserne. Hvis du markerer afkrydsningsfeltet Tilpas billede til ramme, vil billedet blive forstørret i Windows, så det passer til den angivne udskriftsstørrelse.

Illustration, der viser, hvordan Tilpas billede til ramme påvirker udskrevne billeder
Før og efter brug af Tilpas billede til ramme

Den eneste ulempe ved at bruge denne indstilling er, at en del af billedet går uden for rammen og ikke udskrives. Du kan til enhver tid bruge et billedredigeringsprogram som Paint til at beskære billedet manuelt. (Du kan finde flere oplysninger under Beskære et billede ved hjælp af Paint).

Hvorfor ændres indstillinger som papirstørrelse og udskriftskvalitet nogle gange?

Det er som standard kun de kombinationer af papirstørrelse, papirtype og udskriftskvalitet, der kan give dig de bedste resultater, som vises i dialogboksen Udskriv billeder.

Du kan slå denne sikkerhedsforanstaltning fra, så du kan se alle indstillinger og kombinationer, selvom der er risiko for mindre pæne udskrifter. Det kan du gøre ved at klikke på Indstillinger nederst til højre i dialogboksen Udskriv billeder og derefter fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Vis kun indstillinger, der er kompatible med min printer.

Hvad er et kontaktark?

Et kontaktark er en side, der indeholder mindre versioner af dine billeder, som du kan udskrive som visuel reference. Du kan få mere at vide om kontaktark, og hvordan de er nyttige, under Vise og udskrive miniaturebilleder.

Hvordan påvirker papirtypen udskrivningsresultaterne?

Den type papir, du bruger til at udskrive billederne på, kan være den vigtigste enkeltstående faktor for udskriftskvaliteten. Du kan bruge almindeligt papir eller inkjetpapir til udskrivning i hverdagen, men hvis du vil have en udskrift i høj kvalitet, f.eks. til en ramme, skal du bruge blankt papir i høj kvalitet eller mat fotopapir. Du opnår de bedste resultater, hvis du vælger den papirtype, som svarer til papiret i printeren.