Fakta om Windows' livscyklus

Senest opdateret: januar 2013

Hvert Windows-produkt har en livscyklus. Livscyklussen begynder, når et produkt kommer på markedet, og ender, når det ikke længere sælges, eller der ikke ydes support på det. Det er en god idé at kende disse nøgledatoer i livscyklussen, når du skal træffe beslutninger om, hvornår du skal opgradere din software eller foretage ændringer. Her beskrives rettighederne og begrænsningerne i Windows-livscyklussen.

Ophør af salg

Ophør af salg er den dato, hvor en bestemt version af Windows ikke længere sendes ud til forhandlere eller OEM'er (Original Equipment Manufacturers). Eksempler på OEM'er er Dell og Toshiba – pc-producenter som ofte forudinstallerer Windows-software. Når datoen for ophør af salg af en version af Windows nærmer sig, er det et godt tidspunkt at overveje at opgradere.

Denne tabel viser datoerne for ophør af salg af bestemte Windows-styresystemer.

Styresystemer Formel udgivelsesdato Ophør af salg af softwaren separat * Ophør af salg for pc'er med Windows installeret på forhånd

Windows XP

31. december 2001

30. juni 2008

22. oktober 2010

Windows Vista

30. januar 2007

22. oktober 2010

22. oktober 2011

Windows 7

22. oktober 2009

Endnu ikke fastsat

Endnu ikke fastsat

* Bemærk, at softwaren stadig kan købes via OEM'er (producenten af din pc), indtil datoen for ophør af salg af pc'er med Windows installeret på forhånd.

Ophør af salg: spørgsmål og svar

Vis alle

Hvad er politikken for livscyklus, hvis jeg køber en pc, hvor Windows allerede er installeret?

Når Microsoft udgiver en ny version af Windows, har OEM'ere stadig ret til at sælge pc'er med tidligere versioner forudinstalleret i op til to år efter udgivelsen af den nye version. Visse OEM-versioner af Windows-produkterne omfatter nedgraderingsrettigheder (som beskrevet i licensbetingelserne for softwaren). Med nedgraderingsrettigheder er det muligt at bruge en tidligere version af Windows i stedet for den software, der er forudinstalleret på den nye pc. Se Nedgraderingsrettigheder for at få mere at vide.

Hvad er politikken for livscyklus, hvis jeg køber Windows separat i en butik?

Forhandlere har ret til at sælge den tidligere version af Windows i et år efter udgivelsen af den nye version.

Hvad er politikken for livscyklus for versioner af Windows, som er købt via en volumenlicens?

For volumenlicensprogrammer gælder det, at licenserne vil kunne fås via nedgraderingsrettighederne efter den generelle udfasningsdato. Licenser til den tidligere version af Windows vil ikke kunne fås, så snart den nye version er på markedet. Vi stiller dog faciliteter til rådighed for både den aktuelle version og de to tidligere versioner.

Ophør af support

Ophør af support er den dato, hvor Microsoft ikke længere stiller automatiske rettelser, opdateringer eller teknisk support til rådighed. Du skal sikre, at den nyeste servicepakke er installeret. Uden support fra Microsoft vil du ikke længere modtage sikkerhedsopdateringer, som kan hjælpe med at beskytte computeren mod skadelig virus, spyware og anden skadelig software, som kan betyde, at du får stjålet dine personlige oplysninger. Du kan finde flere oplysninger i Microsoft Support-livscyklus.

Styresystemer Nyeste servicepakke Ophør af generel support Ophør af forlænget support

Windows XP

Service Pack 3

14. april 2009

8. april 2014

Windows Vista

Service Pack 2

10. april 2012

11. april 2017

Windows 7

Service Pack 1

12. januar 2015

14. januar 2020

Ophør af support: spørgsmål og svar

Vis alle

Hvad er forskellen mellem generel og forlænget support?

  • Generel supportMicrosoft yder som minimum generel support indtil den seneste dato af følgende: fem år efter datoen for softwarens udgivelse eller to år efter den næste version er udgivet. Hvis du f.eks. køber en ny version af Windows, og den næste version udgives fem år senere, vil du stadig kunne få support til den gamle version i yderligere to år.

  • Forlænget supportMicrosoft yder som minimum forlænget support indtil den seneste dato af følgende: fem år efter datoen for softwarens udgivelse eller to år efter at to efterfølgende versioner er udgivet.

Du kan få mere at vide om forskellen mellem generel og forlænget support under Microsoft Ofte stillede spørgsmål om politik om support-livscyklus.

Hvad skal jeg gøre, når datoen for ophør af support nærmer sig for den version af Windows, jeg bruger?

Du kan enten installere den nyeste servicepakke eller opgradere til en nyere version af Windows. Du kan finde flere oplysninger i Hvad betyder det, hvis der ikke længere ydes support på min version af Windows?

Hvilke Windows-produkter har for nylig nået deres datoer for ophør af support?

Se Ophør af support for Windows XP med Service Pack 2 og Windows Vista Service Pack 1 (SP1) for at få flere oplysninger. Disse er de versioner af Windows, der inden for den nærmeste fremtid vil blive påvirket af fristen for ophør af support. Du kan finde datoerne for ophør af support for alle versioner af Windows-produkter i oplysninger om livscyklus for Windows-klientprodukter.

Kan jeg køre mine gamle Windows XP-programmer på Windows 8?

Windows 8 er udviklet til at være kompatibelt med alle de mest populære hardware- og softwareprodukter, du bruger til daglig. Tusinder af disse vil fungere problemfrit. Med Windows 8 Kompatibilitet er det nemt at se, om bestemte programmer eller hardware virker med Windows 8.

Hvordan påvirker ophør af support til Windows XP min virksomhed?

Se, hvorfor Microsoft ophører med support til Windows XP SP3 og Office 2003, hvad det betyder for dig, og hvordan du kan få adgang til alle de tilgængelige værktøjer, du skal bruge for at komme i gang med overflytningen.

Servicepakker

Servicepakker bruges til at holde din Windows-software opdateret. Du får de seneste opdateringer og rettelser i en enkelt pakke eller fil. En servicepakke kan indeholde forbedringer til sikkerhed og ydeevne samt support til nye typer af hardware. Du kan installere den nyeste servicepakke til Windows XP, Windows Vista eller Windows 7 ved at gå til Servicepakkecenter.

Styresystemer Udgivelsesdato Support ophørt

Windows XP SP1

30. august 2002

10. oktober 2006

Windows XP SP2

17. september 2004

13. juli 2010

Windows XP SP3

21. april 2008

Fås nu

Windows Vista SP1

4. februar 2008

12. juli 2011

Windows Vista SP2

26. maj 2009

Fås nu

Windows 7 SP1

22. februar 2011

Fås nu

Servicepakker: spørgsmål og svar

Vis alle

Hvilken supportpolitik gælder for Windows-servicepakker?

Supporten ophører 24 måneder efter den tidligste af følgende datoer: tidspunktet hvor næste servicepakke bliver udgivet, eller hvor softwarens supportlivscyklus slutter. Hvis du bruger software uden den nyeste servicepakke, vil du ikke modtage nogen nye opdateringer om sikkerhed eller andet, kun eksisterende opdateringer. Du kan læse mere i Supportpolitik for servicepakke-livscyklus.

Hvis jeg med min version af Windows regelmæssigt bliver underrettet om opdateringer, betyder det så, at jeg har en servicepakke installeret?

Ikke nødvendigvis. Hvis du modtager meddelelser om opdateringer, betyder det bare, at fristen for ophør af support på din software ikke er nået. Du kan undersøge, om du allerede har en servicepakke installeret, ved at læse oplysningerne på vores side med Windows Update. Hvis du vil installere de nyeste servicepakker til Windows, skal du se Servicepakkecenter.

Hvor kan jeg få oplysninger om support på servicepakker til Windows Server?

Du kan finde flere oplysninger om support på servicepakker i følgende tabel.

Styresystemer Tidligere servicepakker Aktuelle servicepakker og deres udgivelsesdatoer Næste opdatering og estimeret udgivelsesdato

Windows NT Workstation,
Windows NT Server 4.xx

SP5 eller tidligere

SP6a og SP6a SRP1
30. november 1999

Support til Windows NT 4.xx sluttede den 31. december 2004. Microsoft leverer ikke længere offentligt tilgængelige månedlige sikkerhedsopdateringer eller servicepakker.

Windows 2000 Professional,
Windows 2000 Server, Advanced Server og Datacenter Server

SP3 eller tidligere

SP4
26. juni 2003

Opdatering nr. 1 til SP4
28. juni 2005

Support til Windows 2000 ophørte den 13. juli 2010. Microsoft leverer ikke længere offentligt tilgængelige månedlige sikkerhedsopdateringer eller servicepakker.

Windows Server 2003

SP1

SP2
13. marts 2007

Der er ikke planlagt flere opdateringer

Windows Server 2008

SP1
(Windows Server 2008 blev udgivet inklusive SP1)

SP2
26. maj 2009

Endnu ikke fastsat

Windows Server 2008 R2

Der er i øjeblikket ingen servicepakker

n.a.

Endnu ikke fastsat

Windows-nedgraderingsrettigheder

Hvis du vil bruge tidligere versioner af Windows- software på pc'er, hvor der er installeret en nyere version, kan brugerne få en licens til nedgraderingsrettigheder. I følgende tabel kan du se en sammenligning af nedgraderingsrettighederne for volumenlicenser og rettighederne under OEM- og FPP-licenser.

Type af softwarelicensaftale Programmer Systemsoftware Serversoftware

Volumenlicensprogrammer

Nedgraderingsrettigheder gives til alle programlicenser, der er anskaffet gennem volumenlicensprogrammerne.

Du kan finde de seneste oplysninger om, hvilke OEM-programmer der giver mulighed for tilmelding til Software Assurance-programmet inden for 90 dage fra købet af licenserne, på produktlisten for Microsoft Volumenlicensering.

Nedgraderingsrettigheder gives til alle systemprogramlicenser, der er anskaffet gennem volumenlicensprogrammerne.

Du kan finde de seneste oplysninger om, hvilke detail- og OEM-programmer der giver mulighed for tilmelding til Software Assurance-programmet inden for 90 dage fra købet af licenserne, på produktlisten for Microsoft Volumenlicensering.

Nedgraderingsrettigheder gives til alle de serverprogramlicenser, der er anskaffet gennem volumenlicensprogrammerne.

Du kan finde de seneste oplysninger om, hvilke detail- og OEM-programmer der giver mulighed for tilmelding til Software Assurance-programmet inden for 90 dage fra købet af licenserne, på produktlisten for Microsoft Volumenlicensering.

Licenser under Microsoft-softwareforsikring

Nedgraderingsrettigheder gives til alle licenser under softwareforsikring.

Du kan finde de seneste oplysninger om, hvilke OEM-programmer der giver mulighed for tilmelding til Software Assurance-programmet inden for 90 dage fra købet af licenserne, på produktlisten for Microsoft Volumenlicensering.

Nedgraderingsrettigheder gives til alle licenser under softwareforsikring.

Du kan finde de seneste oplysninger om, hvilke detail- og OEM-programmer der giver mulighed for tilmelding til Software Assurance-programmet inden for 90 dage fra købet af licenserne, på produktlisten for Microsoft Volumenlicensering.

Nedgraderingsrettigheder gives til alle licenser under softwareforsikring.

Du kan finde de seneste oplysninger om, hvilke detail- og OEM-programmer der giver mulighed for tilmelding til Software Assurance-programmet inden for 90 dage fra købet af licenserne, på produktlisten for Microsoft Volumenlicensering.

Betingelser for OEM Microsoft-softwarelicenser

Rettigheder til OEM-versioner af programmer gives i betingelserne til OEM Microsoft-softwarelicenser. OEM-licensbetingelserne til OEM-versioner af programmer giver ikke nedgraderingsrettigheder.

Der er flere oplysninger i OEM-licensbetingelserne.

Rettigheder til OEM-versioner af systemsoftware gives i OEM-licensbetingelserne. Undtagelsen er OEM-licensbetingelserne for styresystemerne til Windows 8 Pro, Windows 7 Professional, Windows 7 Ultimate, Windows Vista Business og Windows Vista Ultimate, som giver nedgraderingsrettigheder. Hvis du har brug for at kende de gældende OEM-licensbetingelser for bestemte nedgraderingsrettigheder, skal du læse dokumentet i dets fulde længde.

Der er flere oplysninger i OEM-licensbetingelserne.

Rettigheder til serversoftware gives i OEM-licensbetingelserne. For de fleste OEM-versioner gælder det, at OEM-licensbetingelserne, der er udgivet sammen med eller efter operativsystemet Windows Server 2003 R2, giver mulighed for, at brugeren kan nedgradere til en tidligere version. Nye produkter, der ikke har tidligere versioner, giver ikke brugeren rettigheder til at nedgradere. Hvis du har brug for at kende de gældende OEM-licensbetingelser for bestemte nedgraderingsrettigheder, skal du læse dokumentet i dets fulde længde.

Der er flere oplysninger i OEM-licensbetingelserne.

Betingelser for FPP Microsoft-softwarelicenser

Nedgraderingsrettigheder gives ikke under de fleste FPP-programlicenser.

Der er flere oplysninger i FPP-licensbetingelserne.

Nedgraderingsrettigheder gives ikke under FPP-systemlicenser.

Der er flere oplysninger i FPP-licensbetingelserne.

Nogle serverprodukter giver nedgraderingsrettigheder.

Der er flere oplysninger i FPP-licensbetingelserne.

Bemærk! Ovenstående oplysninger indeholder nedgraderingsrettighederne for de mest almindelige systemer, som beskrevet i licensbetingelserne. Hvis du vil vide mere om anskaffelse af nedgraderinger til andre systemlicenser, skal du læse mere om den pågældende software i licensbetingelserne.

Var denne side nyttig?
Tak.
Vil du tilføje andet?
Tak. Din feedback hjælper os med løbende at forbedre vores indhold.
1200 400 Hvordan kan vi gøre disse oplysninger mere nyttige for dig? Send Spring dette over Vil du tilføje andet? Send Nej tak